45 / 250
44
nem den her alt tidligere omtalte Laage for i Skoven at
lytte til Nattergalens Sang; men da de hertil savnede det
nødvendige Mod, og fremfor at høre Evans Drikkesang og
Bægerklang foretrak Eratos søde Elskovssange, Euterpes
Musik og Terpsichores livlige Dans begav de sig hen til
de to sidstnævnte for at nyde de Glæder, som disse ud
delte med saa gavmild Haand.
Da Sangen var sluttet og Bollen tømt, og Madam Thrane
under fire Øjne havde meddelt Madam Clark, at hun nærede
Frygt for, at hendes Mand skulde blive alt for lystig, saa-
fremt der blev rekvireret endnu en Bolle Punch, besluttede
denne, som alt længe havde ønsket en Afslutning paa den
saa glædelige og paa overraskende Begivenheder saa ind
holdsrige Dag, at foreslaa Paabegyndelsen af Hjemkørselen.
Hun frygtede ellers for, at Skovturen skulde komme til at
ende mindre fornøjelig, end den var begyndt, saafremt
Drikkeriet skulde fortsættes. Hun opfordrede derfor, under
støttet af Jane, sin Broder til at lade Vognen forspænde,
for at de kunde komme hjem i ordentlig Tid. Hendes Ønske
blev efter en svag Modstand fra Broderens Side opfyldt,
idet Jens Schrøder ogsaa foreslog, at de skulde køre hjem.
Vognen blev hurtigt forspændt, og snart rullede den ind
mod Byen med de glade og lystige hjemvendende Skov
gæster.
Da Læseren sikkert vil erindre, at Familien Melby og
dens Venner ved Besøget paa Dyrehavsbakken aflagde et
Besøg i Fuglehandelen og derfra afsendte en Duedepeche
til William Bruus Forældre, saa skal jeg her meddele lidt
om denne og Depechens Modtagere.
Fra det Øjeblik, Duen med Depechen blev løssluppet,
var den et staaende Samtaleemne mellem de i dens Skæbne
interesserede Personer. Navnlig var Seline og William op
taget af Ønsket om, at den lykkelig maatte have naaet sit