![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0043.jpg)
42
Brise vort kæ re Dannebrog, hvis blodrøde Dug med det
hvide Kors tog sig prægtigt ud mod den lyseblaa Himmel.
Paa den anden Stang vajede det stolte norske Flag, som
det glædede saavel hver Norsk som Dansk at skue.
Det smukke Syn af de to saa højtelskede Flag frem
kaldte et livligt Hurraraab fra alle de paa Vognen værende
Personer, der nu begyndte at kunne høre Musikens livlige
Toner, som mere og mere tiltog i Styrke, efterhaanden
som de nærmede sig Traktørstedet, hvor Vognen kort efter
kørte ind.
Oppe fra Gildesalen hørtes Raaben, Støjen og Tumlen
blandet med Sang og Bægerklang; og i Haven under det
store Egetræ gik Dansen lystig. Melby og Schrøder kom
straks i en livlig Diskussion om, hvem der skulde have
Æren af at rekvirere Punchen. Denne blev dog ved Janes
Hjælp snart standset med det Resultat, at hendes Fæ ste
mand erholdt Æ r e n ; og snart stod Punchebollen i det
samme Lysthus, hvori de ved Middagen havde været
samlede, og hvori de to saa overraskende Forlovelser var
foregaaede. Da Selskabet omsider var blevet samlet i Lyst
huset og Punchebollen stillet paa Bordet, varede det ikke
længe, før de violette Flammer lig en Lavastrøm vældede
ud over Øseskeen, hvergang Melby under Afbrændingen
hævede den brændende Rødvin op fra Bollen for atter at
gyde den ned i denne, et i Sandhed prægtigt Syn, hvortil
ens Øje drages som ved en usynlig Magt.
Glassene blev nu fyldte og tømte og atter fyldte. Thrane
ønskede, at Schrøders og Janes Samliv maatte blive som
et rigt og godt fyldt Overflødighedshorn.
Schrøder takkede for Skaalen, idet han ønskede Thrane
og hans unge Hustru et saa godt Udkomme, at de med
Lethed vilde se sig i Stand til at opdrage og ernæ re tolv