40 / 250
39
„Hvordan kan du dog komme paa saadanne bedrøvelige
T an k e r? Det er jo tværtimod en stor Glæde for os alle,
som har Seline og Søster Jane kær, at de ved Ægteskabets
hellige Baand skal knyttes til dem, de elsker. — Og jeg
tror sikkert at turde sige, at de begge er sande Kvinder,
der i Ægtestanden vil forstaa at tage det kendte med det
ukendte, lige saa vel som det bitre med det søde, hvilket
jo enhver Kvinde maa, hvis hun ikke foretrækker at leve
sit Liv alene. Forhaabentlig vil det dog vare en Stund
endnu, inden det kommer saa vidt med vor kære Seline.''
Da de.forsamlede Herrers Tidsmaalere nu konstaterede,
at Klokken allerede var otte, og Selskabet ikke formaaede
at nyde mere af det udmærkede Maaltid, som havde gjort
Stemningen meget animeret, blev Melbys Forslag om, hvor
og hvorledes Aftenen skulde tilbringes, modtaget med stor
Glæde og Begejstring af begge Køn. —
Hans Forslag gik ud paa at køre til Traktørstedet ved
Charlottenlund og saaledes ende Turen paa det samme Sted,
hvor den var begyndt, og dér tømme en Bolle afbrændt
Rødvin.
Samtidig kunde de, der havde Lyst, faa sig en Svingom
til Tonerne fra det Musikkorps, som Rebslagerne havde
medbragt.
Endelig kunde det jo ogsaa være ganske morsomt at
se, hvilken Virkning den nydte Middag med dens mange
Drikkevarer havde haft paa disse
Alle fik nu travlt med Indpakning og deslige, og snart
sad de alle paa deres Pladser i det hollandske Køretøj.
Under Latter og Hurraraab gik det atter mod Strandvejen
og videre ind mod Charlottenlund.
Imedens Vognen med dens glade Passagerer i jævn
Fart nærmede sig Rejsens foreløbige Maal, vil jeg paa
Madam Clarks Vegne bringe Læseren en Undskyldning for,