37 / 250
36
indeholdt naturligvis det glædelige Budskab, at deres Søn
var blevet forlovet med Seline Clark. Efterhaanden var
Selskabet blevet træt af den forcerede Jagt efter For
nøjelser og besluttede at tilfredsstille deres Trang til Hvile
ved en for deres anstrængte Nerver gavnlig og styrkende
gastronomisk Nydelse.
Da Viggo var bleven træt og søvnig, begav Ma
dammerne Thrane og Clark, der ikke var synderlig be
gejstrede for Bakkens Seværdigheder, sig med ham over
til det i Nærheden beliggende Skovløberhus, hvor han blev
anbragt i en Bunke Halm, som laa paa Bunden af det
lejede Køretøj for der at faa en kort Hvile, imedens Kvin
derne blandt de mange i Skovløberhuset anbragte Borde
valgte et under et stort Bøgetræ. Derpaa fremtog de fra
Vognen Voksdugstaskerne, hvis Indhold de fremstillede
saa pynteligt som muligt paa Bordet efter at have udbredt
en Dug.
Paa Fødevarer var der ingen Mangel, thi Datidens
Skovgæster havde den Vane ved slige Lejligheder at tage
et saa umaadeligt Kvantum Fødevarer med, at de for det
meste atter maatte hjemføre en betydelig Del af dem.
I dette Tilfælde viste det sig at være overordentlig
heldigt, da Selskabet jo nu var blevet forøget med Jens
Schrøder og William Bruus, ligesom Skovturen varede
længere, end fra først af bestemt.
Hvad Drikkevarerne angik, kneb det ganske vist med
Solbærrommen, som Datidens Kvinder elskede højt.
Kaffen blev kogt i Skovløberhuset i en stor Kobber
kedel; man kunde nemlig ikke dengang faa Vand paa Ma
skine og selv tillave Kaffen. Bønnerne blev malet i en
Haandkværn og kogt over en Trefod. Da Kedlen, hvori
Kaffen kogtes, altid var sort under Bunden, blev den stillet
paa en saakaldt Kaffestol; og da Kaffen altid blev stærkt