39 / 250
38
forskellige Maader. Da man blandt andet talte om, hvor
mange Navne Kærligheden var blevet tillagt af Digterne,
og hvor mange Ting den var bleven sammenlignet med,
sagde T h r a n e :
„Det er jo egentlig ikke saa mærkværdigt,, da Kærlig
heden for Alverdens Mennesker er et kært Barn og tilmed
et evigt ungt Barn.
Det er altsaa ganske naturligt, at
det har mange Navne.1
Og Thrane tilføjede, at han kunde huske et Digt, hvori
Kærligheden blev sammenlignet med en D r i k ; hvis Sel
skabet ønskede det, vilde han fremsige dette Digt.
„Saa lad os høre det, Th rane,“ raabte Jane, sekunderet
af Schrøder.
„Aa — ja, gør det,“ istemte Seline og Onkel Melby.
Paa deres indtrængende Opfordringer begyndte Thrane
at fremsige Digtet.
„Kærlighed er for Hjærtet en Drik,
der Sorg og Bekymring kan læge.
Som Gave vi den af Himlen fik
med Ret til ved den os at kvæge.“
Da Thrane havde fremsagt ovenstaaende Vers, som var
blevet fulgt med Opmærksomhed af de tilstedeværende,
vakte det ikke ringe Bestyrtelse, da Karen Clark i samme
Øjeblik, rørt til Taarer, udbrød :
„Oh min Gud! hvor mit Hjerte dog bløder! — min
elskede Clark, havde jeg dog blot dig endnu ved min Side
nu, da jeg snart skal miste ikke alene mit elskede Barn,
min kæ re Seline, men ogsaa min dyrebare S ø s te r !“
„Hold nu op med den Jamren, Karen, den vil vi skam
ikke høre paa her i den dejlige Skov,“ udbrød Broderen og
tilføjede le e n d e :