38 / 250
37
grumset ved Kogningen, maatte den klares ved Hjælp af
Flynderskind.
Saa snart Selskabet var samlet, begyndte Maaltidet,
hvortil de alle var mødt med en glubende Appetit.
Efterhaanden blev Stemningen ved Bordet meget livlig
og fornøjelig, hvilket ingen kan undres over, da der var
to nyforlovede Par til Stede, og alle stod i et saa ven
skabeligt Forhold til hinanden. Da Melby beklagede sig
over den ringe Beholdning af Drikkevarer, meddelte
Schrøder, at han havde en Flaske, der var delt i to Rum
med Solbærrom og Brændevin, som han havde medtaget,
da han sammen med den unge Bruus tog i Skoven uden
at have nogen Anelse om, at det ikke alene skulde gaa
heldigt med den Kommission, han havde paataget sig; men
at han ogsaa selv skulde erhverve sig en Livsledsagerinde
med det samme.
Denne Flaske fremtog han nu, og idet han rakte den
over til Melby, udbrød h a n :
„Her skal du knavreme s é ! Tag denne og sé rigtig paa
d e n ! Det er en Lærke, der har to Næb, — af det ene
giver den Solbærrom og af det andet Brændevin, og det
med et godt Skudsmaal.“ — Det er den Vin, hvorom der
sy n g e s:
„— Den er lavet af Hr. Løffler,
og inte af Kartofler11.
Denne Bemærkning vakte stor Munterhed, og alle
skulde nu nærmere betragte den mærkelige Flaske og smage
paa dens Indhold.
Blandt de mange forskellige Ting, som Talen kom til
at dreje sig om, kom ogsaa Kærligheden paa Tale, hvad
der var saare naturligt iblandt disse Personer.
Dette Tema blev nu livlig drøftet og varieret paa mange