Previous Page  35 / 250 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 35 / 250 Next Page
Page Background

34

kunde komme ud i Guds fri Natur, og tit udbrød han uvil-

kaarlig i sin Smærte over d e t t e :

„Jeg kan ikke komme u d ! jeg kan ikke komme u d !“

Da Fuglen, til hvem Fangevogteren havde sat et Bur

ind i Cellen, flagrede vildt i dette for at slippe ud, faldt

det ham ind, at han kunde fordrive Tiden med at læ re

den de samme O r d :

„Jeg kan ikke komme u d !“

„Vi vil nu vende os til et „Loppeteater“ , hvor man

kunde se disse Menneskenes Plageaander udføre ekvili­

bristiske Kunststykker. Lopperne var spændt for Kanon­

vogne, som de førte frem til Kampstilling; dog maatte disse

Evolutioner helst ses gennem Forstørrelsesglas. Spurgte

man Foreviseren, hvorledes han bar sig ad med at ernæ re

Lopperne, blottede han sit Bryst, som overalt var besat

med store, røde Pletter, og udbrød, idet han slog sig for

B r y s te t:

„Fler ernæ rer jeg mine Artister, som ved deres gode

Kunst giver mig min Føde.“

— Størsteparten saavel af Dyrehavsbakkens Fore­

visere, som af de Optrædende var af fransk Nationalitet. —

Grunden hertil var, at alt fransk paa den Tid blev be­

undret højlig i København, hvilket atter havde sin Aarsag i

Kejser Napoleons Sejre. Napoleon blev betragtet som

uovervindelig, hvorfor Danmark allierede sig med ham og

derved mistede sin store herlige Flaade og Norge oven i

Købet, som havde tilhørt Danmark i 417 Aar.

Over Indgangen til Telte, Beværtninger, Udsalgsboder

o. s. v. traf Øjet overalt paa franske Inskriptioner. Over

et Beværtningstelt stod paa et S k ilt: „Her serveres paa

fint Fransk.

Over Danseestraden stod med store Bog­

staver : „Bal champétre“ , og for at give Tilskuerne Mod

til at vove sig indenfor, var der paa hver Side af Ind