![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0035.jpg)
34
kunde komme ud i Guds fri Natur, og tit udbrød han uvil-
kaarlig i sin Smærte over d e t t e :
„Jeg kan ikke komme u d ! jeg kan ikke komme u d !“
Da Fuglen, til hvem Fangevogteren havde sat et Bur
ind i Cellen, flagrede vildt i dette for at slippe ud, faldt
det ham ind, at han kunde fordrive Tiden med at læ re
den de samme O r d :
„Jeg kan ikke komme u d !“
„Vi vil nu vende os til et „Loppeteater“ , hvor man
kunde se disse Menneskenes Plageaander udføre ekvili
bristiske Kunststykker. Lopperne var spændt for Kanon
vogne, som de førte frem til Kampstilling; dog maatte disse
Evolutioner helst ses gennem Forstørrelsesglas. Spurgte
man Foreviseren, hvorledes han bar sig ad med at ernæ re
Lopperne, blottede han sit Bryst, som overalt var besat
med store, røde Pletter, og udbrød, idet han slog sig for
B r y s te t:
„Fler ernæ rer jeg mine Artister, som ved deres gode
Kunst giver mig min Føde.“
— Størsteparten saavel af Dyrehavsbakkens Fore
visere, som af de Optrædende var af fransk Nationalitet. —
Grunden hertil var, at alt fransk paa den Tid blev be
undret højlig i København, hvilket atter havde sin Aarsag i
Kejser Napoleons Sejre. Napoleon blev betragtet som
uovervindelig, hvorfor Danmark allierede sig med ham og
derved mistede sin store herlige Flaade og Norge oven i
Købet, som havde tilhørt Danmark i 417 Aar.
Over Indgangen til Telte, Beværtninger, Udsalgsboder
o. s. v. traf Øjet overalt paa franske Inskriptioner. Over
et Beværtningstelt stod paa et S k ilt: „Her serveres paa
fint Fransk.
Over Danseestraden stod med store Bog
staver : „Bal champétre“ , og for at give Tilskuerne Mod
til at vove sig indenfor, var der paa hver Side af Ind