31 / 250
30
hvad Gud i al evig Tid ikke kunde faa at se : „2 Sk. pro
persona, og kun én Person indlades ad G a n g e n !“
Naar den besøgende traadte ind, befandt han sig
staaende foran et Bord, hvorpaa der stod et Speil. Ved
Siden af dette laa en Kam og Børster saavel til Haaret
som til Klæderne, ligesom der ogsaa fandtes et Vandfad
og en Kande med Vand. En Kone eller Pige opfordrede
straks den Indtrædende til at benytte de paa Bordet
liggende Genstande for at bringe sit Toilet i Orden. Naar
den indtrædende efter at have gjort dette omsider spurgte,
hvor det mærkelige Syn fandtes, udbrød den tilsyns
havende: „Men Gud, Højstærede, det er sikkert Deres
S p ø g ! De vil lade, som om De ikke kender eller har gættet
den lette Gaade, som ethvert Barn kender! I dette Spejl
kan De se Deres eget Billede, hvad jo Gud ikke k a n !
Jeg var ved Deres Indtrædelse straks overbevist om, at
De kendte Hemmeligheden og vidste, at det var et Toilet
kammer, De traadte ind i !“
Naar den besøgende forlod Stedet, lovede han i Reglen
at anbefale det til sine Venner og Bekendte. Den tilsyns
havende stod altid med en Klædebørste i Haanden, hvor
med han hjalp at børste den besøgendes Klæder. Hændte
det nu, at en arrig Kvinde eller hidsig Mand ikke tillod
dette, men gav sig til at skælde og tale om Snyderi, ud
brød den tilsynshavende:
„De tillader da, at jeg i det mindste afbørster den stygge
Kridtfigur, som en uforskammet, skarnagtig Dreng har
tegnet paa Deres Frakke!"
Dette forandrede i et Nu den besøgendes Op fø rse l;
han bad venligst den tilsynshavende om endelig at børste
Figuren bort og lovede at anbefale Boden til Venner og
Bekendte.