FraEmpiretiden

gangen med følgende Verslinier, der skulde betegne, hvor

let det er at d a n s e :

„En, to, tre og et lille bitte Hop,

du lystig rundt dig svinger

omkring paa Gulvet som en Top,

imens Musikken klinger."

For øvrigt var det ikke til at undres over, at kun en

ringe Del af Befolkningen dengang kunde danse, da der

ikke fandtes ret mange Danselærere, hvorfor de fleste,

som havde Lyst til Dansen, enten maatte lære sig selv

eller faa en Dilettant til at undervise sig i Kunsten.

Vi vil nu vende tilbage til vort Selskab, som havde

vederkvæget sig med Rystetoddyen og begav sig videre.

Efter Opfordring paatog Jens Schrøder sig Førerskabet,

og de andre lovede at følge ham, dels for ikke at komme

bort fra hverandre i Trængselen og dels for bedre at kunne

passe paa, at de næsvise Drenge, som færdedes her, ikke

skulde se deres Snit til at overmale dem med Kridt paa

Ryggen. Da de efterhaanden havde besøgt de fleste Se

værdigheder, ikke alene de før omtalte, men ogsaa mange

andre, f. Ex. „det store franske Panorama" og set „Na-

poleons glorværdige Sejre" samt var bievne underholdt

af Mester Jakel, og havde været i Gynger og Karuseller

og endelig gjort mange forskellige Indkøb til gensidige For

æringer, saa besluttede de at sætte Kronen paa deres

Bakketur ved fra Fuglehandlerens Bod at afsende en De

peche pr. Brevdue til William Bruus Forældre. Depechen