33 / 250
32
Med Brevduerne kunde man faa sendt en Depeche ål
København.
Denne blev skreven med ganske fin Skrift paa tyndt
Papir og lagt inden i en tynd Kapsel, som blev hængt om
Halsen paa Duen. Denne blev nu løssluppen, og fløj straks
til sit Dueslag i „Tordenskyen11, nuværende Nr. 19 i Prin
sensgade. Her satte Duen ved at passere Indgangen ål
Slaget en Vippe i Bevægelse, hvorved en Snor, i hvilken
der hang en Sten, gik af en Tap. Stenen faldt da ned paa
en Plade, som var anbragt uden for Køkkenvinduet i
Fuglehandlerens Hjem, hvor vedkommende, som passede
Forretningen, mens Manden var paa Dyrehavsbakken,
straks lod et Bud bringe Depechen videre efter Adressen.
Prisen for en Depeche var forskellig, efter som Vejret var
godt eller daarligt, om det var tidligt eller sent paa Dagen,
ligesom man ogsaa kunde tinge med Manden om Be
talingen ; den laveste Pris var 1 Mark og 8 Skilling.
Naar man erlagde 2 Sk., fik man Lov til at forelægge
en Allike de tre nedenstaaende Spørgsmaal; besvaredes de
ikke rigtigt, fik man Betalingen tilbage.
1) Hvad hedder du ? — Svaret var: „Klaus“ !
2) Hvad er D u ? — Svaret var: „Rar“ !
3) (idet man viste den en Toskilling) Vil Du ha
P e n g e ? — Svaret v ar: „Ja“ !
Besvaredes Spørgsmaalet som ovennævnt, nedlagdes
Pengene i en Bøsse, som stod foran Fuglen. — Hvis den
derimod svarede forkert, skulde man som førnævnt be
holde Pengene.
Kanariefuglen kunde s ig e :
„Du lille, du lille Pip! Du lille, du lille P ip !“
Sin fænomenale Evne til at lære Fugle at tale havde
Manden faaet paa følgende M a a d e :
Da han en Gang var bleven idømt en Fængselsstraf,