Previous Page  26 / 250 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 250 Next Page
Page Background

25

var Vognens Sidefjæle lavere fortil og blev højere henimod

Bagsmækken. Vognens Aksler var, —- som paa alle Da­

tidens Vogne, — stive. Ved denne Bygningsmaade frem­

kom et stort, tomt Rum under de bagerste Sæder, som

afgav en ypperlig Plads til Rejsegods, Fødevarer, Fourage

til Hestene o. s. v. Under Vognsæderne var anbragt nogle

primitive F je d r e ; men disse hjalp ikke meget til at tage

Stødet af paa de daarlige Veje. Paa hvert af disse Sæder

var der Plads til to Personer.

Da Schrøder efter nogen Forhandling var bleven enig

med Kusken om Lejen af Vognen, begav han og Jane sig

tilbage til Haven og traf her hele Selskabet samlet, ven­

tende paa dem, og blev nu lykønskede af Melby og Thrane,

som var bleven underrettede om deres Forlovelse. Denne

Begivenhed kom Melby lige saa overraskende, som hans

Anmodning til Søsteren om at give sit Samtykke til Selines

Forlovelse kom hende uventet. Overraskelsen lagde 'ig

vel lidt efter lidt, dog ikke forinden baade Melby, hans

Søster og Seline havde gjort Bemærkninger om, at de nok

havde anet, at Jane var indtaget i Schrøder, idet hun ved

Selines Forlovelse havde ytret sin Beundring over den

snilde Maade, hvorpaa Schrøder havde forstaaet at over­

vinde Broderens Modstand.

Nu foreslog Melby, at de alle i Forening skulde spadsere

gennem Charlottenlund Skov til Gyldenlund, for hos den

derboende Skovløber at drikke en Kop Kaffe. Han havde

imidlertid næppe talt til Ende, før hans Søster Jane ud b rø d :

„Nej, vi skal til Dyrehav sbakken ; min Kæreste har

lejet en hollandsk Vogn.“

„Er det sandt?" spurgte Broderen.

„Ja, det er det knavreme, og jeg haaber ikke, du bliver

vred paa mig af den Grund. Jeg skal sige dig, jeg synes,

det var en Skam at tage tidlig hjem paa en saa herlig Dag