26 / 250
25
var Vognens Sidefjæle lavere fortil og blev højere henimod
Bagsmækken. Vognens Aksler var, —- som paa alle Da
tidens Vogne, — stive. Ved denne Bygningsmaade frem
kom et stort, tomt Rum under de bagerste Sæder, som
afgav en ypperlig Plads til Rejsegods, Fødevarer, Fourage
til Hestene o. s. v. Under Vognsæderne var anbragt nogle
primitive F je d r e ; men disse hjalp ikke meget til at tage
Stødet af paa de daarlige Veje. Paa hvert af disse Sæder
var der Plads til to Personer.
Da Schrøder efter nogen Forhandling var bleven enig
med Kusken om Lejen af Vognen, begav han og Jane sig
tilbage til Haven og traf her hele Selskabet samlet, ven
tende paa dem, og blev nu lykønskede af Melby og Thrane,
som var bleven underrettede om deres Forlovelse. Denne
Begivenhed kom Melby lige saa overraskende, som hans
Anmodning til Søsteren om at give sit Samtykke til Selines
Forlovelse kom hende uventet. Overraskelsen lagde 'ig
vel lidt efter lidt, dog ikke forinden baade Melby, hans
Søster og Seline havde gjort Bemærkninger om, at de nok
havde anet, at Jane var indtaget i Schrøder, idet hun ved
Selines Forlovelse havde ytret sin Beundring over den
snilde Maade, hvorpaa Schrøder havde forstaaet at over
vinde Broderens Modstand.
Nu foreslog Melby, at de alle i Forening skulde spadsere
gennem Charlottenlund Skov til Gyldenlund, for hos den
derboende Skovløber at drikke en Kop Kaffe. Han havde
imidlertid næppe talt til Ende, før hans Søster Jane ud b rø d :
„Nej, vi skal til Dyrehav sbakken ; min Kæreste har
lejet en hollandsk Vogn.“
„Er det sandt?" spurgte Broderen.
„Ja, det er det knavreme, og jeg haaber ikke, du bliver
vred paa mig af den Grund. Jeg skal sige dig, jeg synes,
det var en Skam at tage tidlig hjem paa en saa herlig Dag