25 / 250
24
dels for at kunne naa Østerport, inden den blev lukket.
Men da Schrøder hørte dette, udbrød h a n :
„Det skal vi knavreme nok faa forandret; for ser du,
kæ re Jane, derovre paa den anden Side af Vejen holder
flere Kapervogne. En af dem lejer jeg for hele Dagen
og for Natten med, om det skal være. Hvad synes du
om det, J a n e ? “
„Det vilde sikkert kunne blive en fornøjelig Tur og en
stor, glædelig Overraskelse for de andre, men uden Tvivl
ogsaa en meget dyr Køretur."
„Dyr! tal endelig ikke om, at noget skulde væ re for
dyrt for Jens Schrøder, nu da han er bleven en rig M a n d !“
„En rig Mand!" gentog Jane forbavset, „det forstaar
jeg sandelig ikke; det har jeg ikke vidst før nu, og havde
jeg vidst det før, tror jeg ikke, at jeg saa beredvilligt havde
givet dig mit Ja!"
„Hvorfor ikke det?"
„Fordi jeg ikke passer for en rig Mand. Jeg er tarve
ligt opdraget og forstaar kun at styre et tarveligt Hjem."
„Det kommer nok, kæ re Jane," lo Schrøder og trykkede
hendes Arm, der hvilede i hans, til sig, „jeg selv er kun
tarvelig vant, og det er først ved min Broders Død, at jeg
er bleven velhavende; men det skal jeg fortælle dig mere
om en anden Gang."
De var nu komne over Vejen og befandt sig ved de om
talte Vogne, som de næ rmere betragtede, og blev saa enige
om at vælge en af de hollandske.
Disse Vogne var lange og smalle med 4 å 5 Sæder,
som var anbragt terasseformigt, det ene højere end det
andet, hvorved de Personer, der sad paa de bagerste
Sæder, havde fri Udsigt over Hovedet paa dem, der sad
foran. Kusken sad saaledes, i Modsætning til de nu bruge
lige Vogne, lavere end Passagererne. Som Følge heraf