20 / 250
19
vi sé, hvorledes det staar til med vore Venner, som i Guds
fri Natur ogsaa nødBordets Glæder. Ganske vist støjede
de ikke saa meget, men følte sig dog fuldt ud saa glade, thi
her kunde Hjerterne ogsaa faa Del i Glæden.
Da Maaltidet en Stund var foregaaet i Tavshed, rejste
Jacob Melby sig og henvendte følgende Ord til sin Søster,
Karen C l a r k :
„Kære S ø s te r ! jeg tror ikke, du vil vredes paa mig,
fordi jeg i Nærværelse af vor kære Ven Thrane og hans
Kone, paa hvem jeg ved du sæ tter saa stor og velfortjent
Pris, beder dig give dit Samtykke til din Datters, min kære
Nieces, Forbindelse med Smedesvend William Bruus. Jeg
er nu, kæ re Søster, kommen til den Overbevisning, at de
to vil kunne blive lykkelige ved hinandens Side til Glæde
for dig, for mig og for alle, som har Seline kæ r.“
„Tak for dine Ord, kære Brodér," svarede Søsteren
grædende.
Nu hævede Melby sit Glas og udbragte de nyforlovedes
Skaal, der blev modtaget med Jubel af hele Selskabet.
Havde der hersket Stilhed ved Begyndelsen af Maaltidet,
saa blev der nu Liv, og alle rejste sig for at lykønske de
forlovede, som stod helt forlegne.
„Men," udbrød Bøssemager Schrøder, „naar William
Bruus er blevet Jomfru Selines Fæstemand og hun hans
Fæstemø, saa skal de knavreme ogsaa have Lov til at sidde
sammen og give hinanden et Kys. Kom nu her, B r u u s !
vi bytter bare Plads, saa er den Sag i Orden."
Bruus byttede under Jubel og Latter Plads med Schrø
der, hvorved han kom til at sidde ved Siden af Seline,
som han gav et lydeligt Kys.
Thrane benyttede Lejligheden til ligeledes at give sin
Kone et Kys efter først omhyggeligt at have aftørret sin
Mund, hvilket var brugeligt paa den Tid, naar man ønskede
2
*