19 / 250
18
De var imidlertid ikke komne længere end til Laagen
ved Skoven, før de saa denne blive aabnet, idet Jacob
Melby og Bøssemager Schrøder samt William Bruus, som
de tilfældig havde truffet i Skoven, traadte ind i Traktør
stedets Have.
Melby rakte straks Thrane og hans Hustru Haanden,
idet han bød dem Velkommen og præsenterede sin Ven
Schrøder og den unge Bruus for dem. Samtidig meddelte
han sin Søster, at saavel hans Ven som den unge Bruus
havde modtaget hans Indbydelse til ogsaa at væ re deres
Gæ ster og deltage i Maaltidet. Ved denne Meddelelse stod
Søsteren maalløs og forbavset, medens Selines Kinder
glødede som den af Solen purpurfarvede Sky. Paa Williams
Mund viste sig et glad og lykkeligt Smil. Thrane og hans
Kone stod naturligvis lidt uforstaaende overfor denne af
Jacob Melby frembragte Situation; men denne forandredes
pludselig ved Lyden af et drønende Kanonskud, idet de
alle som en u d b rø d :
„Nu kommer Reb slagerne!“
Aldrig er et Skud faldet mere belejligt for et elskende
Par end d e t te ; Bruus og Seline søgte straks hinanden for
i Forening at ile ned mod Strandvejen, fulgt af de andre.
Musikens Toner hørtes nu tydelig, ligeledes Hurraraab
og gentagne Kanonskud, og saaledes blev det ved, til alle
Vognene var komne ind i den store Gaard og Hestene
fraspændte og bragt i Stald.
Straks efter Ankomsten begav Rebslagerne sig op
'
den store Spisesal, hvor de ved et langt og smukt dækket
Bord nød en flot Middag, hvortil Musiken spillede Fæd re
landssange, som Rebslagerne kraftigere og kraftigere
istemte, efterhaanden som Maaltidet skred frem, ligesom
Hurraraabene blev højere og Talen mere støjende.
Medens Rebslagerne morede sig efter bedste Evne, vil