22
„Nej,“ udbrød Madam Clark, idet hun greb fat i Bordet
og lod sig synke ned paa en S to l; „nu tror jeg virkelig,
den gode Gud lader ske Mirakler. — Er det sandt, J a n e !
har du virkelig forlovet dig med Bøssemager Schrøder ? “
„Ja, kæ re Søster, det har j e g !“
„Men det har jo ikke et Menneske anet det ringeste
o m !“
„Det har De knavreme Ret i, Madam Clark, for det har
hverken Deres Søster eller jeg haft nogen Anelse om, og
da jeg i Formiddags tillige med Deres vordende Svigersøn
begav mig herud, tænkte jeg mindst af alt paa at fo r
love mig.“
„Er det s a n d t!Ja, hvor kan det dog gaa underligt til
idenne Verden,“ udbrød Madam Clark, idet hun rejste
sig, gik hen til Søsteren, kyssede hende og s a g d e :
„Saa gratulerer jeg dig og ønsker dig af Hjertet til
L y k k e !“
Derpaa gav hun Haanden til Schrøder, som hun lige
ledes ønskede til Lykke. Madam Thrane, Seline og William
Bruus lykønskede dem ogsaa, hvorpaa Schrøder og Jane
besluttede at opsøge Melby og Thrane for at fortælle dem
Nyheden.
Medens de Nyforlovede søgte efter disse to Mænd,
blev de andre færdig med Indpakningen, og de fyldte
Tasker stod parate til Viderebefordring efter den Be
stemmelse, Mændene vilde tage med Hensyn til Turens
kortere eller længere Udstrækning.
Da lille Viggo ikke kunde gaa saa langt, havde Melby
bestemt kun at tage til Charlottenlund, hvorved de des
uden blev i Stand til at komme saa betids ind til Byen,
at de kunde slippe ind gennem Østerport og saaledes blive
fri for at gaa gennem den lange Farimagsvej til Nørreport,
den eneste af Stadens Porte, der var aaben om Natten.