22 / 250
21
Mændene gik nu mod Hovedbygningen for paa lidt
næ rmere Hold at sé, hvorledes de der samlede Gæster
morede sig.
Imedens tog Kvinderne af Bordet og indpakkede om
hyggeligt den tiloversblevne Mad i de til saadanne Ud
flugter praktisk indrettede Skovtasker.
Disse var meget
simple, lavede af sort Voksdug i forskellige Størrelser og
kunde, efter at være tømte for deres Indhold, sammenrulles
enter hver for sig eller sammen med flere, hvorved de
forvandledes til en meget lille Pakke.
Da Jane Melby i Regelen var den, som ivrigst tog sig
af alt, hvad der henhørte til Husholdningen og Borddæk
ningen, kunde Søsteren ikke forstaa, hvorfor hun ikke var
til Stede for at hjælpe til ved Madens Indpakning, som hun
nu selv tillige med Madam Thrane og Seline maatte be
sørge.
Hun udtalte sig flere Gange med Undren over Sø
sterens Fraværelse.
Da Viggo hørte dette, udbrød han,
idet han pegede paa Laagen til S k o v e n :
„Moder, Tante gik den Vej med den fremmede Mand!“
Da Madam Clark hørte dette, formodede hun, at Jane
sammen med Schrøder var gaaet ind i Skoven. Herover
følte hun sig meget ilde berørt, og lidt efter udbrød hun
i en ærgerlig Tone til Madam Thrane :
„Jeg kan i Sandhed ikke forstaa, at Jane kan væ re saa
letsindig og ufornuftig at gaa ind i Skoven med en for
hende saa at sige fremmed Mand.“
Næppe havde hun udtalt disse Ord, før man hørte
Schrøder, som befandt sig paa den modsatte Side af Lyst
huset, der var omgiven med T ræer og Buske, udbryde:
„Jane er knavreme ingen ufornuftig Pige, der gaar til
Skovs med en Mand, hun ikke kender. Hun er tværtimod
den sødeste og fornuftigste Pige, jeg har truffet i hele mit
Liv, og derfor skal hun knavreme ogsaa være min K o n e !“