27 / 250
26
som denne; og derfor indbyder jeg nu jer alle til at køre
med ud til Dyrehavsbakken, hvor vi vil besé alle Mæ rk
værdighederne og deltage i Lystigheden. — Hvad siger
du til det, Melby? og hvad siger I u n g e? vil I med til
Dyrehavsbakken ? “
„Ja, j a !“ raabte Seline, „det vil vi g e r n e !“
Paa Schrøders Tilbud svarede Melby, at han paa hele
Selskabets Vegne med Tak tog imod Forslaget.
„Det glæder mig knavreme,“ svarede Schrøder. „Men
kom saa, og lad os ikke tøve længere h e r.“
Og nu fik de alle travlt.
Moderen r a a b te :
„Hvad siger du, lille Viggo, vi skal ud at køre.“
„Skal vi ud at k ø r e ? “ raabte Viggo glædestraalende.
„Ja, min søde Dreng, nu kører vi til D y re h a v e n !“
Fornøjet og glad stod hele Selskabet snart efter ved
den af Schrøder lejede Vogn. Nu udspandt der sig en liv
lig Diskussion om, hvem der skulde besætte det bagerste
Sæde.
Schrøder fik imidlertid snart ordnet det Spørgsmaal,
idet han bad Seline og Bruus om at indtage denne Plads,
dels fordi de var de yngste og lettest kunde entre op til
det højstliggende Sæde, dels fordi han antog, at de var de
mest kysselystne, og denne Lyst kunde de bedst tilfreds
stille deroppe, uden at blive observeret af de paa de andre
Pladser siddende Personer.
Og nu gik det under livlig Tale, Sang og Skæmt »
jævnt Luntetrav af Sted til Dyrehavsbakken.