21 / 250
20
at tilkendegive sin Kærlighed eller sit Venskab paa denne
Maade.
Da Schrøder havde byttet Plads med Bruus, kom han
til at sidde ved Siden af Jane Melby, hvem han kon
verserede paa det livligste, saa at hun, som i Reglen var
stille og tilbageholdende, efterhaanden blev mere og mere
livlig og i det hele taget syntes ganske at have forandret
Væsen. Viggo, som hun havde lovet at passe og hjælpe
ved Bordet, raabte:
„Moder, Tante Jane vil ikke give mig Mad!u
„Vil hun ingen Mad give d ig ? “
„Nej, hun sidder og ler hele T id e n !“
„Hvad siger du, vil jeg ingen Mad give dig,“ udbrød
Jane leende; „du spiser jo, alt hvad du kan.“
„Jeg vil over til M o d e r!“
„Ja, kom du over til mig, min søde Dreng! Tante Jane
er saa optaget af sin Bordkavaler, saa hun helt glemmer
min lille Pu tte.“
Imidlertid skred under vedvarende Spøg og Latter
Maaltidet videre til Musikens livlige Toner, som fra Gildes
salen lød ud over hele Haven. Men da omsider alle var
mætte, udtalte Madam Clark Ønsket om, at Maaltidet
maatte bekomme dem vel, hvorefter hele Selskabet paa
det hjerteligste takkede hende. Samtidig fremtog Melby
og Thrane deres Pibestok, hvoraf de udtog Kridtpiberne,
som de stoppede og tændte.
En Pibestok var et Fuderal af Form som et Rør, der i
den ene Ende var formet som et Kridtpibehoved. Den var
til at aabne, saa Piben kunde stikkes ned i den, hvorpaa
Hovedet lukkedes.
Paa slige Fuderaler anvendtes der meget Arbejde, idet
der kunstfærdigt i disse var indlagt forskellige Prydelser
af Sølv, Kobber, Messing eller Tin. De var forarbejdede
af sjældne og haarde Træsorter.