16 / 250
15
med i et for Elskovstale saa passende Sted, som en prægtig
Skov er paa en skøn Sommerdag, saa kan ingen undres
over, at Tiden løb hurtig for det unge Par, medens det
modsatte var Tilfældet med den unge Piges Moder og Tante,
der savnede deres kære, livlige Seline.
Moderen bad derfor sin Søster om at opsøge Seline i
Haven. Men da denne havde gjort et Par forgæves Forsøg
paa det og udtalt sin Formodning om, at Seline muligvis
var gaaet ind i Skoven, besluttede Moderen selv at opsøge
hende.
Det første Sted, til hvilket hun begav sig, var den
Laage, hvorigennem man kom ind i Skoven. Her raabte
hun, saa højt hun kunde, Datterens Navn. Straks efter
hørte hun Seline s v a r e : „Ja, nu kommer je g !“
Samtidig hviskede den unge Pige ængstelig:
„Gud, det er Moder! — jeg maa gaa, William!"
„Ja — men giv mig først et Kys!“
„Nej — jeg maa straks af Sted," udbrød hun, idet hun
frigjorde sig for hans Favntag, gav ham det forlangte Kys
og samlede sin Kjole op over Anklerne, da denne efter Da
tidens Mode var saa snæver, at hun, ifald hun undlod det,
ikke vilde kunne løbe ret stærkt. Derpaa ilede hun, efter
at have afrevet en lille Klynge Markblomster, af Sted, saa
hurtig hendes smaa Fødder formaaede at bringe hende
frem, idet hun af og til r a a b te :
„Nu kommer jeg, Moder! nu kommer jeg!“
Imidlertid stod hendes elskede William beundrende og
bevæget ved Synet af Selines ualmindelige smukke og vel
formede Ben, der, omsluttet af hvide Strømper i spænde-
besatte Sko, hastig førte hende ned ad Skovstien og først
ved dennes Drejning forsvandt af hans Synskreds.
Aandeløs og forpustet ankom hun til Traktørstedet, hvor
hendes Moder stod. Denne blev lidt ængstelig til Mode ved