14 / 250
13
Adelgade og Prinsensgade, hvor hun driver en stor For
retning med saavel inden- som udenlandsk Porcelæn og
Fajance.
Navnlig sælger hun en Del Delfter Porcelæn
samt Fajance fra Wedgwood ved Daverport i England,
ligesaa en Del Fajance fra Kelinghousen.“
„Ja, det har jeg hørt,“ svarede Schrøder, idet han tog
Melby under Armen og gik med ham ind gennem den røde
Indkørselsport til Charlottenlund Skov. Her vil vi forlade
dem foreløbig og begive os tilbage til Traktørstedet, hvor
vi atter træffer den unge Pige, Seline Clark, som nu
kommer tilbage for at opsøge Onkelen.
I den Del af Haven, hun passerer, er der i Øjeblikket
tyst og stille, da de fleste Gæ ster befinder sig nede ved
Strandvejen for at spejde efter Rebslagernes Tog, da de
gerne vil høre Kanonerne blive affyrede.
Den unge Pige kom gaaende langsomt og saa sig for
sigtigt om til alle Sider, men idet hun nærmede sig et
tæt lille Buskads, udstødte hun overrasket et svagt Skrig
og laa i næste Øjeblik i Armene paa en smuk Ungersvend,
som, idet han udbrød: „Endelig kom du da, min elskede
S e lin e !“ trykkede et varmt Kys paa hendes røde Læber.
„Min Gud! hvad gør du, William,“ udbrød Pigen, idet
hun søgte at vikle sig ud af hans Favntag. „Du maa straks
forlade m ig ! min Onkel venter mig, og vi kan hvert Øje
blik risikere, at han kommer denne V e j!“
„Forlade dig, Seline, i samme Stund, jeg har fundet
dig! Nej, det gør jeg ikk e !“
„O, gør det, kære William! du kan da ikke nænne at
gøre mig ulykkelig eller forvolde mig Sorg.“
„Forvolde dig Sorg! Nej, før ofrede jeg mit Liv, før
jeg vilde forvolde dig den ringeste Smærte! men frygt
ikke, glæd d ig ! thi vor Sag staar sikkert bedre nu end
før. “