10 / 250
9
at gaa. Den samme Pantomime synes at skulle betegne, at
hun vil komme tilbage, naar hun har fulgt Drengen til
den Familie, hvortil de begge hører.
Familien bestod af deres Moder, dennes Søster og en
ældre Broder, som tidligere havde været Vildtvogter paa
Herresædet Egeskov.
Da ovennævnte Personer vil komme til at indtage en
fremskudt Plads i Fortællingen, vil jeg medele Læseren,
hvad der havde været paa Tale mellem dem, forinden den
unge Pige med sin lille Broder Viggo gik hen til Stedet,
hvorfra vi saa dem komme.
Da Moderen og hendes Søster, deres Tante, netop paa
dette Tidspunkt var stærkt optagne af at udpakke Føde
varer, og da deres ventede Gæster, et Par unge, nygifte
Folk, for hvem de nærede stor Interesse, og som de derfor
havde indbudt til det Maaltid, de nu var i Færd med at
anrette, endnu ikke var komne, saa bad den unge Piges
Moder sin Broder om sammen med denne at gaa ned ved
Strandvejen for at se efter Gæsterne.
Men da den lille Viggo hørte, at Søsteren skulde gaa
med Onkelen ned til Strandvejen, forlangte han, at de skulde
tage ham med. Dette modsatte hans Søster sig paa det
bestemteste, hvad hun vel maa have haft sine Grunde til,
thi hun udbrød i en streng T o n e :
„Det kan du ikke, Viggo; du maa blive her hos Moder
og Tante Ja n e.“
Men da Drengen var lidt uartig, paalagde Moderen sin
Datter at bringe ham bort. Imedens begav Onkelen sig
op paa den tidligere omtalte Høj for at se efter de ventede
Gæ ster og samtidig betragte Sundet og de mange forbi-
sejlende Skibe. Som han nu allerbedst staar der og er i
Færd med at stoppe sin Kridtpibe, er der en, som lægger
sin Haand paa hans Skulder og udbryder i en fornøjet T o n e :
„Men God Dag, Jacob Melby! det var, knavreme, en