9 / 250
8
vi befinde os, vil vi betragte nogle af de her tilstedeværende
Gæster, som bevæger sig omkring i Haven.
Kvinderne var iførte Datidens klædelige, kortlivede,
kortærmede og nedringede Kjoleliv med tilhørende lange
Nederdel, som i sparsomme Folder sluttede sig til Hofterne,
saa man under Gangen ikke alene kunde følge Benenes
men hele Legemets Konturer.
Mændenes Dragt var ligeledes meget malerisk, Ben
klæderne, som gerne var af graat, brunt eller sort Stof
var snævre og sluttede stramt forneden, hvor de gik n e l
i de saakaldte ungarske Støvler, som naaede til lidt neden
for Knæet, hvor de var prydede med Silkekvaster. Over
en lang Vest med Sølvknapper og vedhængende Urkæde
med Signet og Fyrtøj, bares Spidskjole eller lang Frakke,
grøn, brun eller sort. Paa Hovedet bares en trekantet eller
spidspuldet Hat, i Haanden en tyk Stok med Metalknap.
Halsbind, pibet Brystdug og Haandlinninger, fuldendte
Dragten.
Blandt Skovgæsterne var der en c. 18aarig ung Pige
med en lille Dreng ved Haanden. Idet hun træder ud af
en Dør i et Plankeværk, der hegnede for den Del af
Gaarden, der vendte ud mod Haven, viser der sig et
skælmsk Smil paa hendes Læber, og hun siger til den
lille Broder:
„Kan du nu væ re en artig, lille Dreng og løbe hen
til Moder? Du skal blive ved med at følge Vejen der
henne til venstre.“
Da Drengen hertil sv arer: „Nej, det kan jeg ikke,“ ud
bryder den unge Pige i en ærgerlig Tone: „Saa er du og
saa en dum Dreng!" og idet hun griber hans Haand, som
hun havde sluppet, gaar hun med ham hen ad Vejen, som
hun lige havde betegnet, men gør forinden en Pantomime,
idet hun peger paa sig selv og Drengen, antagelig til en
Person et Sted i Haven modsat den Vej, hun var nødsaget til