11 / 358
6
D E T Ø S T A S I A T I S K E K OM P A G N I
heit der hohen Gemeinschaft geniessen den, mit der Gewalt eines Crocodillen im
brausenden Meer begabten, wie ein Lowe im Kriegs Wald stehenden und in der
Armee an Geschicklichkeit sich auszeichnenden Oberhaupt Sidu.«« *)
Det Asiatiske Kompagni stiftedes 1732 med Eneret paa Skibsfarten hinsides det
gode Haabs Forbjerg. **)
Op igennem det 18. Aarhundrede stod dette Selskab som en Stat i Staten. I
Indien og Bengalen besad det Fæstninger, »Forter« og »Loger«, ja herskede over
hele Kolonier. Det kunde føre Krig og slutte Forbund, træde i selvstændig For
handling med Fyrsterne i det fjærne Asien, bruge Danerkongens Rigssegl, føre Split
flag og Orlogsvimpel. Talrige og udmærkede var Kompagniets Rettigheder og Be
gunstigelser: de i Selskabet anbragte Kapitaler var fri for al Tynge, dets Skibe fri
for Told, Konsumtion og Accise, Havne-, Laste- og Slave-Penge.
Alene i Aarene 1766—79 anskaffede Kompagniet sig 9 nye Skibe o: 4 China-
farere paa 400—420 Commercelæster hver, samt 5 Ostindiefarere paa 115—118 Com-
mercelæster, og i 1783 ejede Kompagniet ialt 9 Chinafarere og 6 Ostindiefarere med
en samlet Besætning af 1750 Mand. Et sligt Skib gjorde regelmæssig fem Rejser og
beregnedes da at have dækket sine Bygnings-, Ekviperings- og Reparationsomkost
ninger. En Rejse til Østasien blev beregnet til at vare i 18 Maaneder, men varede
ofte meget længere. Chinafarerne førte en Besætning af 148 Mand, Ostindiefarerne
mellem 61 og 72.
Om Handelen paa China maa berettes, at der den Gang kun var en eneste
Havn aaben for Evropæerne, nemlig den sydligste, K a n to n , der ogsaa var »den
eneste, hvor Heden var utaalelig«. Oprindelig havde alle Havne været aabne, men
de første Evropæere, som kom til China, havde drevet »saa yderlig Gemenskab mod
Chinesernes Fruentimmer«, at man hurtig havde fortrudt sin Imødekommen.
Skibene maatte løbe op i Tigerfloden efter at have taget Lods ved Makao; fem
ten Mil oppe blev de stoppede, visiterede og fik Toldpas til at sejle videre. Saa
snart et Skib var kommet til Kanton, lod man straks en Toldbetjent hente og af
talte med ham forud alle de Forretninger, man vilde gøre, ja endogsaa »hvor meget
man vilde underslaa i Tolden«. Man ladede derpaa frit uden mindste Modsigelse
»under Flagets og Nattens Beskyttelse«. Udlosningen kunde derimod ikke ske, for
inden den saakaldte
Opeon
, Provinsens Intendant, først havde været om Bord.
Han kom ledsaget af 3—4 af de 7 Storkøbmænd i Byen, der havde Monopol paa
Udenrigshandelen i Kanton, og hilstes ved sin Ankomst med Musikfanfarer og en
Salut paa 11 Kanonskud. Hele Ladningen blev derpaa beset, og de cliinesiske Køb
mænd maatte købe og forære Opeon, hvad der af Ladningen behagede ham. Der
efter maatte Skibet efter Maal betale en Afgift af 4,000—4,500 Piastre.
Af chinesiske Varer hjemførte et Skib i Almindelighed ca. 2 Mill. Pd. Te og
ca. 80,000 Stkr. Silke- og Nankinstoffer. Af andre chinesiske Varer medbragtes til
Evropa: Porcellæn, Papir, Kamfer, Boraks og Rabarber. Hvad selve de chinesiske
Silketøjer angik, saa var de uovertræffelige i Hvidhed og Blødhed.
Den chinesiske Handel skete saa at sige udelukkende med Penge. Evropæerne
maatte med andre Ord give Mønt eller Sølv for de Varer, de købte af Chineserne.
*) C arl B ruun : Kjøbenhavn.
*•) Jfr. her og i det følgende Jul. S c h o v e lin : Fra den danske Handels Empire I.