12 / 358
K J Ø B E N H A V N
7
F ra Ostindien hjembragtes hvide og kulørte Kattuner, Sirtser, Tørklæder, Net-
teldug, Salpeter, Krydderier og Snørrottinger.
En Del af disse Varer forbrugtes her i Landet, hvor man havde vænnet sig til
at bruge disse fremmedartede Varer, som ifølge deres Natur for Størstedelen dog
vare Luxusvarer, i et for Datiden ligefrem forbavsende Omfang.
Med Størstedelen dreves der imidlertid Transithandel paa Udlandet. Den sam
lede Genudførsel af asiatiske Varer havde f. Ex. i 1772 en Værdi af 3,6 Mill. Rigs
daler Courant, (ca. 10 Mill. Kr.), medens der i Danmark, Norge og Hertugdømmerne
blev forbrugt for ca. 347,000 Rdl.
Et haandgribeligt Udtryk for, hvor meget der tjentes paa den østasiatiske For
retning, giver Udbyttet af det Asiatiske Kompagnis Aktier. Ved Asiatisk Kompagnis
Fornyelse i 1772 sattes Tallet af Aktier til 4,800 å 500 Rdl. Disse gav i 1773 et Ud
bytte af 8 pCt., de tvende følgende Aar 10 pCt., derpaa gik Udbyttet i 1776—78 ned
til 5—7 pCt., men under de de derpaa følgende gode Konjunkturer gik det atter op
til 10 pCt. og i 1872 endog til 30 pCt. eller 150 Rdl. pr. Aktie. Under disse For
hold steg Aktiekursen til en svimlende Højde, ja naaede endog i Juni 1782: 1900
Rdl., altsaa henimod det firdobbelte af deres paalydende Værdi.
I hine Tider var altsaa Kjøbenhavn et Hovedoplagssted for hele Nordevropa af
fremmede og fremmedartede Produkter, hentede fra de fjærneste Have og Havne,
oversøiske og sydevropæiske Luxusartikler, som havde saare lidet at gøre med vort
lille fattige Lands Tarv og Trang, Efterspørgsel og Forbrugsevne. Den ledende com-
mercielle Tanke i hele denne Forretning var saa at sige udelukkende den, at man
herfra kunde forsyne andre og rigere Lande med disse Produkter.
»Det er helt underligt at tænke sig, hvorledes der paa denne Vis for saa meget
over Hundrede Aar siden blev slæbt Ladning paa Ladning af hine Eventyrlandes
rige Skatte rundt om Afrikas S}Mspids over det ene store Hav efter det andet hjem
til et uanseligt, fattigt og tarveligt Land, til en Krinkelkrogenes Residensstad, der
skulde synes at ligge paa Vrangen af Tilværelsen, naar der var Tale om Handel
med China og Ostindien. Og just denne afsides og nordligliggende, kluntet hyggede
og smudsige Søstad blev nu et »Entrepot«, som det hed i hine Dage, for Verdens
handelen med al Slags yppig og fjærn Luxus, skøre og sære Sager og Kræs«.
Nu ligger al den Herlighed saa at sige øde, blot den smukke Bygning vidner
endnu om fordums Storhed. Christanshavn-Siden er nu i Sammenligning med gamle
Dage ligesom blevet den forkerte Side — Livet og Udviklingen gaar Nord paa og
holder sig til Kongens-Nytorv-Siden.
*
*
*
De engelske Kaperier 1807 ruinerede Kompagniet, og trods alle Genoplivelses
forsøg efter Freden 1814 lykkedes det ikke bringe det paa Fode igen. I 1843 opløstes
det definitivt, og for lange, lange Tider var den østasiatiske Æ ra ude for Danmark.
Først 1897, altsaa nøjagtig 90 Aar efter Asiatisk Kompagni fik det Knæk, det
aldrig siden forvandt, tog en lille Kreds af
private
Mænd, med Landmandsbankens
Direktør, Hr. Etatsraad
Is. Gliickstadt
, i Spidsen, Initiativet til under moderne For
hold og Former at lade Landet genoptage denne de »lange Rejsers« Fart og derved
ligesom genoplive noget af den svundne Stortid.