K J Ø B E N H A V N
aaben Bane og disses Brænding i gammeldags aaben Ovn — og op til det overlegne
Fabrikationsstandpunkt, der saavel paa Udstillingen i Kjøbenhavn 1888 som i Malmø
1896 og i Stockholm 1897 skaffede Teglværket højeste Udmærkelse for fortrinligt
Fabrikat.
Under denne fortrinlige og agtpaagivende Ledelse gik Værket saaledes stadig
frem og frem. Men efter-
haanden steg ogsaa Fo r
dringerne herhjemme.
Man fik fra Tyskland Smag
for de forskelligfarvede,
saavel glaserede som ugla-
serede Facadesten og Or
namenter, og Fabrikens
Opgave og Virkefelt maatte
derfor udvides.
Man gav sig derfor til
omhyggelig at undersøge
en Del Lersorter fra Born
holm, og tilsidst indkøbte
da Værket en Ejendom der
ovre, hvorfra fortrinligt Ler
hvert Aar brydes og pr.
Sejler sendes direkte til
Teglværkets egen H avn
ved Kallebod-Strand. Og
saa af sin Beliggenhed
herudtil nyder Fabriken
stor Gavn, idet ikke blot
Leret, men ogsaa alt Sand
og Grus til Mørtelfabrika
tionen samt alt Kul ad
denne Vej kan tilføres be
kvemt og billigt, ligesom
omvendt de færdige Ar
tikler herfra udskibes ved
Hjælp af Damplosseappa-
rater.
Nye Ovne byggedes
nu til Brænding af finere
Fagadesten, glaserede Sten og Ornamenter, og ret betydelige Bestillinger indgik strax.
Et af de første Terracottaarbejder var Dekorationen til Tivolis Fagadebygning, og
siden har Fabriken i denne Branche med stigende Held konkurreret med tyske
Værker baade i Norge og Sverige, til hvilke Lande der i de senere Aar fra Frederiks-
holms Værkerne aarlig er gaaet betydelige Kvanta af finere Fagadesten. Og det
samme gælder om mange af Danmarks Provins-Byer.
MONTRE PAA UDSTILLINGEN I STOCKHOLM 1897