116 / 358
/ / /
KRYOLITH-
MINE- OG HANDELS-SELSKABET
K
r y o l it h
er et græsk Ord, som betyder »Is-Sten«, og hermed betegnes et hvidt,
halvklart, isagtigt udseende Mineral, som i større Mængde kun forekommer
et eneste Sted paa Jorden, nemlig ved Ivigtut i Sydvestgrønland mellem Frederiks-
og Julianehaab. Man har lige akkurat kunnet paavise dets Tilstedeværelse ved Miask
i Ural og Pikes Peak i Colorado, men paa det nævnte Sted i Grønland træder det
frem for Dagen i en stor, uregelmæssig formet Masse af lidt over 400 E'ods Længde,
100 Fods Bredde og, som det synes, uudtømmelig D)T>de. Kun her kan saaledes
Kryolithen gøres til Genstand for Brydning og Fremdragelse i stor Stil, og man
kan altsaa med en vis Bet kalde den et specifikt
grønlandsk
eller, om man vil,
dansk
Mineral. I hvert Fald skylder Vi
det
, at ogsaa det bjergløse Sletteland, Dan
mark, har sit — Mineselskab.
Kryolithen var fra gammel Tid kendt af de Indfødte deroppe, der benyttede den
knust som en Slags Snus. I Slutningen af det 18. Aarhundrede blev der tilfældigvis
nedbragt nogle Stykker hertil, og i 1799 blev derved Mineralet for første Gang gjort
til Genstand for videnskabelig Undersøgelse, foretagen af Peter Christian Abildgaard
(1770—1801), den danske Veterinærskoles Stifter, en Broder til den berømte Kunst
ner af samme Navn. Af Abildgaards Afhandling, som fremkom i Videnskabernes
Selskabs Skrifter for 1800, fremgaar det, at han maa have sendt nogle Prøver tillige
med sin Analyse til den fremragende portugisiske Mineralog, J. B. d’A n d r a d a e S ilva,
som bestemte Mineralets Vægtfylde og Haardhed og gav det Navnet Kryolith. En
fuldstændig Analyse, der i det rette Forhold bestemmer Mineralet som bestaaende
af Fluor, Natrium og Aluminium fremkom dog først 1823 ved Berzelius.*)
Men allerede længe forinden havde K a rl L u d v ig G ie seck e paa sin store
Opdagelsesrejse langs den koloniserede Del af Grønlands Vestkyst fra Kap Farvel
til Upernivik skaffet udførlige Oplysninger om Mineralets Findested og Forekomst.
En mærkelig Mand, samme Giesecke — i sine unge Dage havde han været Skue
spiller i Wien og skal være den egentlige Forfatter til »Tryllefløjten«s gyselige Text.
Først som moden Mand finder han sit Livs Kald: Mineralogien, men opnaar saa
ogsaa det ærefulde Hverv at blive udsendt af den kgl. grønlandske Handels Direk
tion paa en mineralogisk Undersøgelsesrejse fra Kjøbenhavn til Grønland. I sam
fulde syv og et halvt Aar varede Expeditionen, som Giesecke i Modsætning til sin
»Tryllefløjte« skilte sig mesterlig ved, og paa sin Vej stødte han da bl. a. ogsaa
paa Kryolith-Lejet ved Ivigtut, hvoraf han i 1822, altsaa lige Aaret før Berzelius’
Analyse, gav en udførlig Beskrivelse.
*) Jfr. S. M. J ø r g e n s e n : Kryolithindustriens Historie. Nyt Tidsskrift for Fysik og Chemi. 1898.