S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

14)

K R Y O L I T H - M I N E - OG H A N D E L S - S E L S K A B E T

JULIUS THOMSEN

Endnu blev Kryolithen dog' længe kun

betragtet som en Art Kuriositet. Da var

det, at Julius Thomsen i 1853 paa Grund

lag af nogle af de i sin Tid af Giesecke

hjembragte Prøver paaviste, hvorledes den

med Fordel kunde benyttes til F rem

stilling af forskellige tekniske Produkter,

saasom Alun, Soda, Lerjord og tvekulsurt

Natron. Og hermed begynder da først Kry-

olithens egentlige Æra.

Det var nemlig ingenlunde J u 1i u s T h om-

sen s Mening at blive staaende paa E r

kendelsens platoniske Standpunkt overfor

Kryolith — var vi virkelig for en Gangs

Skyld saa heldige indenfor vort Rige at

finde og eje et saa værdifuldt Emne, saa

skulde vi da selvfølgelig ogsaa udnytte det

praktisk: han, Videnskabsmanden, havde

gennemtænkt Tingen og paavist dens Gør

lighed, nuvel, saa skulde den da ogsaa

gøres!

Allerede 23. Januar 1853 erhverver

han sig Eneret paa sin Fremgangsmaade

til Fremstillingen af Soda og svovlsur Ler

jo rd af Kryolith: Soda og Lerjordspræpara

ter vidste han, var værdifulde Produkter,

og Kryolith, vidste han jo ligeledes, var i Grønland til Stede i rigelig Mængde. Men

det var nualligevel

ikke saadan at løbe til at faa Fingre i den Kryolith — Grøn

landlaa ej alene,ligesom

Amerika,»langt herfra«, men var jo desuden et

lukket

Land, over hvilket kun den kgl. grønlandske Handel raadede, for ej at sige: ene

vældig skaltede og valtede, og den daværende højt bedagede og i Kancelliomsvøbs

Edderkoppevæv højtidelig indspundne Institution kunde virkelig ikke saadan mir

nichts dir nichts give sig til at bryde Kryolith: »sligt var ej forekommet i dens

Praxis før«,

det

var den rigtignok aldeles ikke belavet paa!

I 1854 naaede den at faa sendt siger og skriver: 50 Tønder h e rn ed ! Hvad skulde

det

blive til — i hvert Fald ikke til at grunde en industriel Virksomhed paa.

Men Julius Thomsens Energi var utrættelig. Kunde han ikke magte Sagen alene,

maatte han have Hjælpere: først slog han sig derfor sammen med daværende Vand

værksassistent, senere Gasværksbestyrer H ow itz , som yderligere opdagede, at Kryo

lithen ogsaa kunde bruges til Emaillering af Jernvarer, — dernæst med C. F.

T ie tg en .

I hine Aar befandt Tietgen sig just i sin Sturm- und Drang-Periode. Han havde

i 1855 nedsat sig som selvstændig Købmand, men da den af ham valgte Branche

(Korn) just ikke var »særlig indbringende«, da Konjunkturerne nu og da gik ham

»imod«, laa han ivrig paa Udkig efter

Chancer

og spejdede utaalmodig Evropa over;

alt, hvad der den Gang var nyt, gryende, spirende, som f. Ex. Telegraf-Anlæg,

fangede hans Opmærksomhed: skulde der monstro her være bærende Fremtid for