S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

^ //y

K R Y O L I T H - M I N E - OG H A N D E L S - S E L S K A B E l

ham? Saa fik han tilfældig at høre om det ny Metal, »Sølvet af Ler«, som paa Pari

serudstillingen i 1855 havde vakt saa megen Opsigt:

Aluminium.

Dette forekommer,

som bekendt, ikke i Naturen som Metal; men efter at det 1807 var lykkedes D avy ad

elektrolytisk Vej at fremstille Alkaliernes og de alkaliske Jordarters Metaller, for

søgtes det Verden over af Kemikerne at fremstille Aluminium. I 1827 løste W o h i e r

endelig Opgaven ved Benyttelsen af det af Ø r s te d opdagede Aluminiumklorid, men

først i 1854 tykkedes det St. C la ir e D e v ille at finde en egentlig Fabrikationsme-

thode. En af de første Brugsgenstande, der blev fabrikeret af Aluminium, var en

Rangle, som Deville forærede Kejserprinsen Loulou.

Under disse Omstændigheder fik pludselig Kryolith, der jo er en Fluorforbindelse

af Aluminium, en ny og uanet Betydning som Baastof for den ny Aluminiumsin

dustri. En Skolekammerat af Tietgen i Rouen gav ham et Vink om, at der her

maatte være en Forretning at gøre —

han

øjeblikkelig ned paa den grønlandske

Handels Kontor for at købe Kryolith! Og herved kom han altsaa ganske af sig selv

i Forbindelse med Ju l. T h o m s e n og H ow itz — alle tre mødtes i at ville have

Kryolith og det i Massevis. Det var jo godt nok, men hvorledes? At den grønland

ske Handel ikke skaffede dem det, var egentlig det eneste visse ved Sagen.

Saa maatte de altsaa selv til det. Thomsen og Howitz fik skaffet Tilladelse af

Begeringen til at lade bryde Kryolith i Ivigtut og føre en enkelt Skibsladning hertil,

Tietgen fik ved 5 Venners Hjælp skaffet Penge til at købe og udruste Skonnerten

»Sønderjylland« — og i Begyndelsen af Maj 1856 sejlede da ogsaa ganske rigtig

Skibet lykkelig og vel af Sted under Kaptajn Brockdorff. Han var heldig, fandt strax

Stedet og kom hjem med en Ladning paa 103 Tons (343 Tønder) Kryolith.

Af denne, som altsaa blev Tietgens Ejendom, blev en Del solgt til en fransk Alu

miniums-Fabrik, men langtfra saa meget som paaregnet. Imidlertid havde Jul. Thom

sen udarbejdet

sin

Metliode til Fremstilling af Soda og Alun indtil de mindste En

keltheder, og i 1857 traadte han og Howitz i Forbindelse med Handelshuset

Thbd.

Weber Sc Co.,

som derpaa indrettede en lille Prøvefabrik sammen med en Spejlglas

fabrik, Firmaet var i Færd med at anlægge paa Christiansdal ved Haderslev, og

hvortil det just gjaldt om at skaffe ren Soda. Man overtog først Tietgens Restlad

ning — Tietgen blev, som bekendt, i Sommeren 1857 Direktør i Privatbanken —,

men skulde man for Alvor gaa videre, maatte der naturligvis, indsaa man, skaffes

Sikkerhed for større, regelmæssige Tilførsler i Fremtiden. Altsaa maatte man igen

henvende sig til Regeringen, og i Foraaret 1857 opnaaede da ogsaa Thomsen og

Howitz paany Bevilling til i 2 Aar, 1857 og 1858, at bryde 3 å 4 Ladninger Kryo

lith mod en Afgift af 12% af den brudte Kryolith. Herved var man da endelig

sat i Stand til at begynde en virkelig Fabrikation af Kryolith-Soda., man skred hu r

tigst muligt til Opførelsen af en passende Bygning paa Sibberns Vej — og den 16.

Februar 1859 aabnedes Driften paa Fabriken »Øresund«, som den ny Virksom

hed blev kaldt.

Allerede en Maaned efter, den 24. Marts 1859, fik Konsortiet en ny Bevilling til

at bryde Kryolith i

ubegrænset

Omfang, men kun for 5 Aar (1859—63).

For at sikre den ny Fabriks Fremtid maatte der atter søges om en Forlængelse

af Koncessionen, og den 24. April 1861 blev denne da ogsaa ved kgl. Resolution

forlænget med 10 Aar, 1864—1873 incl., dog kun mod en Forhøjelse af den tidligere

Afgift (12%) til 20 Procent af den brudte Kryolith, leveret i Kjøbenliavn, hvorhos