268 / 358
K J Ø B E N H A V N
¿ 6 3
Mening ikke tillod ham i tilstrækkelig vidt Maal at udfolde sit Handelsgeni. Dette
synes dog lidet troligt, da vore Toldforhold i 1840 gennemgaaende var langt mere
liberale end de engelske, men selvfølgelig var der paa en Verdensplads som London
rigere Lejlighed til Fortjeneste for en stor Pengemand end i det fattige Kjøbenhavn.
Medens han overlod sin herværende Bankierforretning til Smidt & le Maire, ved
blev han og Sønnen at staa som
sleeping -partners
i De Hambroske Møller. Pr.
31. Decbr. 1840 opgjordes den i disse staaende Kapital til 680.000 Mk. Bco. Denne
Kapital reduceredes, ved at kreditere Interessenterne i løbende Regning pr. 1. Janr.
1841 for 380.000 Mk. Bco., til 300.000 Mk. Bco., hvorefter C. J. Hambro & Søn’s Andel
af den ifølge ny Kontrakt indskudte Driftskapital af nysnævnte 300.000 Mk. Bco. blev
150.000 Mk. Bco., medens A. N. Hansen’s og A. Mansell’s Andele blev paa hver
75.000 Mk. Bco. Samtidig blev den ovennævnte faste Kapital opgjort til 314.000
Mk. Bco., hvoraf C. J. Hambro & Søn blev staaende som Ejer af de 2/3 (3/6 + Vel-
Under A. N. Hansen’s faste og kyndige Ledelse gav nu Forretningen de føl
gende Aar, som overhovedet var økonomiske Opsvingsaar, et stort og stadig vox-
ende Udbytte, hvorved hans Privatformue steg betydeligt. Han kunde derfor i
Maj 1847 udbetale C. J. Hambro & Søn 25.000 Mk. Bco. for Afstaaelsen af Vi
2
Forretningen, og da dette Firma samtidig overtog Mansell’s 75.000 Mk. Bco., blev
dets Andel i Forretningens Driftskapital herved 2/3, A. N. Hansen’s
1/3.
Ved Aars-
skiftet 1848—49 kunde dernæst A. N. Hansen udbetale C. J. Hambro & Søn nye
50.000 Mk. Bco., saa at de Tvende herefter ejede Halvdelen eller 150.000 Mk. Bco.
hver. Samtidig ansloges Pladsen, Bygninger og Maskiner, der hidtil havde været
opført med en uforandret Nominalværdi af 314.000 Mk. Bco., til Halvdelen, og der
efter udbetalte A. N. Hansen C. J. Hambro & Søn Ve heraf, hvorefter altsaa ogsaa
den faste Kapital var delt ligeligt imellem dem med Halvdelen til hver (3/6
T 3/e)-
Endelig udkøbtes C. J. Hambro & Søn helt pr. 1. Januar 1851 for en Sum af
164.000 Mk. Bco., hvorhos A. N. Hansen 11. Februar 1851 fik Skøde paa hele Bo-
denhoff’s Plads.
A. N. Hansen stod altsaa derefter som Eneejer af det udstrakte og givtige Etab
lissement, der efter Datidens Forhold maatte synes et helt Kæmpeforetagende.
Skønt ikke selv Tekniker forstod han stadig at holde det paa Højde med Tidens
tekniske Udvikling, og samtidig vidste han med lige Dygtighed at varetage sine
Handels- og Rederianliggender. At hans Fortjeneste maatte blive stor, fulgte alene
deraf, at han aftog Varen i raa Tilstand lige fra Produktionsstedet, saaledes Risen over-
søiskfra med egne Skibe, og solgte den færdig til Forbrug, saaledes at han paa
sin Haand samlede Fragt-, Fabrikations-, Mellemhandler- og Afsætnings-Avance.
Myndig og maalbevidst — saaledes var hele A. N. Hansen’s Optræden. Det var,
som om i ham hin stortskaarne Købmandstype fra forforrige Aarhundredes Slut
ning var genopstanden til nyt Liv. Intet Under, at han ogsaa udadtil vandt Hæder,
Anseelse og Indflydelse. Han blev i 1852 Etatsraad, i 1856 Formand for Grosserer-Soci
etetets Komite, deltog 1857 i Privatbankens Stiftelse og bidrog i samme Aars December
Maaned væsentlig til, at den store Handelskrises værste Følger blev lykkeligt af
værgede. Vant som han var til at se Alle lystre sig, og alt lykkes for sig, havde han
ondt ved at taale andre Meninger ved Siden af sin, og i sine hedste Manddomsaar
kunde han være stivnakket indtil Stejlhed og kort for Hovedet indtil Utilgængelig
hed. Ved hans Deltagelse i det offentlige Liv blev dog dette bedre med Aarene: