72 / 120
Naar dansk Plakat
kunsts H istorie ad Aare
skal skrives, vil
V a l d e
mar A n d e r s e n
med fuld
Ret blive fremhævet som
den, hvis imp o n ere n d e
Sm id ig h ed o g Idérig
d om o g h e le k u n s tn eris k e
T em p eram en t har virket
b a n e b ry d e n d e paa dette
Omraade. Han har som
en Proteus omskabt visse
af sine Egen skaber o g
elim ineret visse andre,
saa han fuldtud har k u n
net tilfredsstille alle d e n
ne Kun stforms m a n g e Fordringer, de kunstn e
riske saavel som de reklamemæssige. H an har
fundet det mest karakteristiske i det, han skulde
reklamere for, o g fremhævet det m ed Smag.
I Rundskue-Plakaten har han gengivet Far
ten, i Børnehjælps-Plakaten den fuldkomne
Hjælpeløshed, som appellerer til Mængdens
gode Hjærte. I de fleste af hans Plakater er
der en Idé, i den her gengivne den meget mor
somme at karakterisere Akkompagnatørens
beskedne Rolle ved akkurat at antyde hans
Eksistens. Og om disse mange Plakater: til
Pressen, Bogforlag, Zoologisk Have, Tivoli og
utallige Foreninger og Udstillinger, gælder
det, at de alle demonstrerer Kunstnerens store
Originalitet; de vidner om, at han har kendt
og lært af andre men dog i alle Maader vidst
at holde sig uafhængig.
Særlig bør nævnes hans sidste Plakat, som
her er afbildet. I denne har han med de mindst
mulige Midler naaet den størst tænkelige Virk
ning og med et Par Streger paa en ensfarvet
Flade mesterligt givet Udtryk for Flyvemaski
nens Flugt. Den lysegraa Efteraarshimmel
lader en forstaa den svimlende Højde, og Ma
skinens Anbringelse i øverste venstre Hjørne
frembringer et Indtryk af dens Fart, idet den
just i det givne Øjeblik synes atvære kommet
inden for Synsfeltet. En Plakat som denne de
finerer fortræffeligt den gode Plakatkunsts For
trin fremfor den middelmaadige eller daarlige
og — bedre end mange Ord — begrebet grafisk
ésprit.
Plakaternes Betydning for Gadebilledet er
betinget af deres Anbringelse; hvor domine
rende de kan være, ser man maaske ingen
Steder bedre end i Paris, hvor man, som et
fransk Plakattidsskrift med Tilfredshed kon
staterer, træffer »la muraille parisienne revétue
comme un Arlequin du manteau bariolé de
nos affiches«. løvrigt virker Plakaten jo ube-
Ernst Deutsch
tinget bedst i de Tilfælde, hvor den optræder
isoleret; disse er imidlertid her i Byen yderst
faa, praktisk talt indskrænket til Forlystelses
etablissementernes nærmeste Omgivelser. Saa
længe man fortrinsvis anbringer Plakaterne
saa afsides Steder som Pistolstræde og Peters-
borgvej og med Forkærlighed vælger forfaldne
Gavle og Plankeværker til Baggrund, vil deres
Betydning som dekorativt eller blot oplivende
Element i Gadebilledet selvfølgelig være lig
Nul.
I denne Henseende skulde Plakatsøjlerne
betegne en Forandring til det bedre, idet de
ved Anbringelse paa fremtrædende - dog helst
ikke for fremtrædende! — Steder kunde byde
de bedste Betingelser for Plakaternes Virkning.
Den her i Kjøbenhavn anvendte Plakatsøjle-
Type er vel nok mere klodset men næppe grim
mere, end hvad man ser i de øvrige europæi
ske Storstæder; hvad derimod Anbringelsen
angaar, har man med ægte dansk Grundighcd
begyndt helt forfra og gennem en Del Dum
heder eksperimenteret sig frem, uden at drage
Fordel af de Erfaringer og Resultater, der er
opnaaet i Udlandet. Men naar endelig dette
Problem ad Aare er løst, kunde man vel vente
at finde Forholdene tilfredsstillende. Om dette
bliver Tilfældet, synes dog at være Tvivl un
derkastet.
Da man i sin Tid angreb Plakattavlcrnc til
Fordel for Søjlerne, hævdede man. at de første
kun tillod een Plakatstørrelse, hvilket skulde
give Ensformighed, hvor de optraadte i et større
Antal, mens Søjlerne tillod enhver Størrelse
og ethvert Format. Dertil er for det første at
sige, at vi her i Byen har mindst tre Tavlestør
relser; desuden vil Plakaterne ved deres store
indbyrdes Forskellighed til enhver Tid forstaa
at hævde deres Selvstændighed. Og endelig
synes denne Mangfoldighed af Formater netop
at være blevet Plakatsøjlernes Ulykke. Thi man
65