68 / 120
hed, men ogsaa til national Følelse og
Tradition. Et Hus som det, der for ny
lig er skudt frem paa Købmagergade
ligeoverfor den smukke gamle Post-
gaard, skriger mod al dansk Hjemme-
førelse, omtrent som et Damaskus-
Møbel ietdansk Interiør. EnBygnings-
Censur, der i hvert Tilfælde har at be
dømme, hvad en Bysom Kjøbenhavn
kan tillade sig uden at krænke ikke
blot kunstnerisk, men ogsaa national
Velanstændighed, bør snarest opret
tes iLighed med, hvad fremmede Lan
des Hovedstæder har fundet fornø
dent, en Institution, hvori ikke blot
Architekter, men ogsaa Borgere, hvis
Kærlighed til Hovedstaden, dens Hi
storie og dens harmoniske Vækst er
uomtvistet, bør have Sæde. Til nær
mere at udforme dette Organs Funk
tioner og hele Virkemaade, bør der
snarest nedsættes et Udvalg, som,
med Benyttelse af Erfaringer fra Ud
landet, tager Spørgsmaalet under ind-
gaaende Overvejelse.
tø
Prof. Dr. juris
C
ar l
T
or p
.
Paa Grund af stærk Optagethed med
vigtige og uopsættelige Arbejder ser
jeg mig desværre ikke i Stand til mere
indgaaende at udtale mig om det i For-
eningensEnquéteberørteSpørgsmaal.
Jeg maa da hovedsagelig indskrænke
mig til at udtale min varmeste Tilslut
ning til den Tanke, at der her i Staden
i høj Grad trænges til et Organ, der
har til Opgave at vaage over, at By
ens Ydre ikke ufornødent ødelægges,
hverken med Nybygninger eller Ind
hegninger eller ved Anbringelse af
Indretninger paa offentlig Gade eller
Plads, der er egnede til at gribe for
styrrende ind i Byens Ydre. Jeg har
selv ved forskellige Lejligheder offent
ligt paatalt nogle af de værste Frem
toninger, som de hidtil bestaaende
Tilstande har givet Anledning til — Be
byggelsen af Gammeltorv, adskillige
af Kommunen selv rejste Indhegnin
ger m. m. — og maa derfor med den
største Sympati hilse ethvert Forsøg
paa at bøde paa denne Mangel paa
Ordning.
Paa hvilken Maade et saadant Or
ganfor god Smag børskabes.kan selv
følgelig omtvistes. At lægge hele Myn
digheden og Ansvaret paa en enkelt
Mand,Stadsarchitekten, forekommer
mig af mange Grunde utilraadeligt.
Det heldigste vilde formentlig være,
at der dannes et Nævn, eventuelt med
Stadsarchitekten som fast Medlem og
iøvrigt bestaaende af 4 eller 6 Mænd,
der særlig har lagt Indsigt og Interesse
for disse Spørgsmaal for Dagen. En
Udtalelse fra dette Nævn burde da i
en forud fastslaaet Kreds af Tilfælde
indhentes, inden Kommunalbestyrel
sen træffer Afgørelse angaaende For
anstaltninger, der kan tænkes at blive
af større Betydning for Byens Ydre.
Det vil dernæst, hvis den hele Foran
staltning skal faa større Betydning,
sikkert være nødvendigt at skabe
Lovhjemmel for, at der fra det offent
liges Side kan skrides ind overfor pri
vate Byggeforetagender, der skønnes
at ville gribe forstyrrende ind i Om
givelsernes hele Præg.
Skulde dette Spørgsmaal ikke egne
sig til offentlig Drøftelse paa et af For
eningens Møder? Dette maatte da for
ud være vel forberedt af et dertil ned
sat Udvalg.
Den her paabegyndte Enquête vil blive fortsat og afsluttet i et følgende, om
kort Tid udkommende Hæfte af Tidsskriftet, og Foreningens Bestyrelse vil
derefter tage Spørgsmaalet om offentlig Bygnings- og Monumentcensur op
til Drøftelse. En snarlig Løsning af dette i sig selv vigtige Spørgsmaal er saa
meget mere paakrævet, som der jo forestaar store og omfattende Byggefore
tagender, der i særlig Grad vil komme til at præge Byens Udseende for en
uoverskuelig Aarrække. Det vil sikkert i denne Forbindelse være tilstrække
ligt at nævne den kommende Bebyggelse af det gamle Banegaardsterræn.