Forskønnelsen_1916

71 / 120

Julius Klinger
Bernhard, der er mere Reklametekniker end
Kunstner, med sit udprægede Virkelighedsin­
stinkt. upaavirket af Akademier, tekniske Skoler
og kunstneriske Retninger. Han har allerede
dannet Skole: Gipkens staar saaledes i stor Af­
hængighed af ham oghar opdyrket hans Speci­
alitet »Sagplakaten«. Ved Siden af disse er Beh­
rens og E hmcke i mindre Grad Reklametekni­
kere: BKHRENSer Arkitekt, og hans Plakater ro­
ber Gang paa Gang hans store tektoniske Bega­
velse. Ehmcke maa betegnessom»Schriftkünst-
ler« og udmærker sig ved sine prægtige Skrift­
tegn. J ulius Klinoer behover ikke mereenden
enkelt Figur for at præge en Plakat med sit grote­
ske og gratiose Berlinerhumor, i hans Plakat for
■Lustige Blätter« er begge disse Egenskaber for­
enet. Han horer derfor ogsaa til Plakatkunstens
Humorister sammen med Preetorius og de to
»Simplicissimus«-Tegnere: Th. Th. Heine og
Nordmanden O. Gulbransson. En Særstilling
indtagerERNST Deutsch, der med sine Tegnin-
geraf Dame-og Herremoderharfortdetmondæ-
ne og elegante ind i Reklamen. Herhjemme har
vi haft Lejlighed til at seen enkelt Asta Nielsen-
Plakat. MünchenbesidderenPlakatkunst forsig
selv. hvis fornemste Repræsentant er L udwio
Hohlwein, der trods sin store Ungdom og
yderst korte Virketid (siden 1906) i Sikkerhed
og Idérigdom har drevet det videre end de
fleste. Den afbildede Plakat for Herreekvipe­
ring er et ypperligt Paradigme paa hans Kunst;
den er et Eksempel blandt mange paa de In­
teresser. han som Jæger og Sportsmand nærer
Og tydeligt har givet Udtryk i den Vrimmel af
dejlige Dyr; Ørne, Isfugle. Kameler, Zebraer og
Tigre, men navnlig He­
ste og Hunde, der karak­
teriserer Flertallet af hans
Plakater. Dens Figuran­
bringelse og tydelige
Stræben efter Harmoni i
Hundens og de tærnede
Ridebuksers omtrentlige
Ligedannethed røber til­
lige Arkitekten. Desvær­
re giver den fotografiske
Gengivelse kun et utyde­
ligt Indtryk af hans dri­
stige Farver og Shatte-
ringer og f. Eks. for The-
Plakatens Vedkommen­
de, slet intet Begreb om
den pragtfulde grønne
Moirébaggrund, der er et
af hans væsentligste Vir­
kemidler. Hans storslaa-
ede Sarassani-Plakat vil
sikkert være Kjøbenhavnerne i frisk Erindring.
Til Miinchenerkunstnerne hører ogsaa den
for omtalte humoristiske Preetorius og hans
Modsætning: den stilstrænge Franz Stuck,
hvis arkaistiske, ofte symbolske Plakater vi her
i Byen saa Eksempel paa i 1911 som Reklame
for Hygiejneudstillingen i Dresden.
Foruden disse, den tyske Plakatkunsts Før-
stemænd, findes der talrige andre, mindre
kendte eller mindre betydelige, men næsten
for dem alle gælder det, at selv det mindste og
uanseligste Motiv under deres Hænder faar
det Præg af Monumentalitet, som er en typisk
Egenskab ved den moderne Plakat og efter-
haanden vil blive fordret som en Betingelse
for dens Anvendelse og Levedygtighed.
Den moderne nordiske Plakatkunst har
frembragt en Del godt Gennemsnitsarbejde,
men kun undtagelsesvis den fødte Plakatkunst­
ner. I Norge har kun yderst faa, i Sverige Ri­
chard Bero, Albert EngstrcJm , Arthur SjcJ-
oren og navnlig Olle Hjortzberg skabt
smukke Arbejder, og herhjemme har først Vit­
tighedspressens Tegnere som Alfred Schmidt,
Paul Fischer og Axel T hiess forsøgt sig, der­
næst Kongstad, Ægteparret Dorph, Hans Ni­
kolai Hansen, W illumsen, Knud L arsen,
Rasmus Christiansen og senere Th. Iversen,
Axel Mathiesen og G erda W egener. Men
naar undtages Axel Nygaard,H. E. Melchior ,
Sven Brasch og Bøgelund (hvis Sporvogns­
reklamer og Plakater for Tivoli og det nystiftede
B. T. viser stor teknisk Færdighed) har ingen
naaet blot tilnærmelsesvis paa Højde med Val ­
demar Andersen.
64