Forskønnelsen_1916

69 / 120

GADEKUNST
I. PLAKATER
Af H e n n i n g B r ø c h n e r
N AAR der indledes med denne Form for
Gadekunst, er det dels en Indrømmelse
til Aktualiteten, dels fordi den allerede har sin
selvstændige Historie, behandlet i en speciel
Litteratur af bindstærke Værker.
Hvor langt tilbage man maa gaa for at finde
Plakaten i sin første primitive Form, er det vist­
nok umuligt at angive, men allerede i Oldtidens
Pompeji og Herculanum træffer man hyppigt
Sten- og Broncetavler som Offentliggørelses-
midler og tydelige Spor af Plakatsøjler. Billed-
udsmykning fandtes derimod yderst sjældent.
Denne træffer man først i det sekstende og syt­
tende Aarhundrede i Form af daarlige Træsnit,
der fortrinsvis benyttedes af Bogtrykkere og
Boghandlere, og omtrent paa samme Tid havde
den merkantile Plakat sin første korte Blom­
stringstid. Udsmykningens Tarvelighed, der
holdt sig helt ned gennem det attende Aarhun­
drede, skyldtes ikke manglende Assistance men
simpelthen den Omstændighed, at de samme
Kunstnere, som med stor Virtuositet kunde
tegne Cirkulærer og Indbydelseskort, ikke
mente at kunne nedlade sig til Plakattegning.
Forst omkring 1830 viser den kunstneriske
Plakat sig. tegnet af G avarni og D aumier og
senere af Chéret, Mucha, Lautrec, Stein-
lein, Forain og W illette , og i Tilknytning til
den begynder Plakatudstillinger, -konkurren­
cer og -tidsskrifter at komme paa Moden. Fra
dette Tidspunkt og til de seneste Tider har de
franske «maltres d'affiche« været de forende.
Kun England har med Brothers Beooar-
staffs, Beardsly og Hardy gjort dem Forer-
pladsen stri­
dig. De sam­
tidige tyske,
italienske,
spanske
(særligTyre-
fægtnings-
plakater),
belgiske og
nordiskePla-
kater er lidet
særprægede.
I Amerika
har det —
med enkelte
Undtagelser
som Brao-
Ludwig Hohlwein LEYSOg P en -
f i e l d s Ar­
b e j d e r - v æ ­
sentlig været
Plakaternes
Størrelse,der
har vakt Op­
mærksom­
hed: 6—7 m
høje med Fi­
gurer i na­
turlig Stør­
relse.
Men naar
Talen er om
den moder­
ne Plakat, og
man derved
tænker paa
denType.der
i vor Tid og
den nærmest overskuelige Fremtid vil vise
størst Levedygtighed, maa disse Arbejder
fra Plakatkunstens Blomstringstid i vore Øjne
faa et lidet moderne, næsten klassisk Præg.
Thi knap for en eneste af dens Udøvere har
Plakatmaleriet givet Stødet til en Fornyelse
af deres Kunst. Toulouse -Lautrecs débau-
cheuse Tegninger er de samme, enten de frem­
træder i Pressen eller paa Plakattavlen, M uchas
Plakater kunde godt være taget som Illustra­
tion fra et af hans Pragtværker. Selv for C héret,
Banebryderen, Plakatkunstneren par préferen-
ce, gælder noget lignende. Og naar Nicholson
trods alt tilfredsstiller de mest moderne For­
dringer til en Plakat, er det for saa vidt tilfæl­
digt som han, saa langt fra at have indstillet
sig paa Plakatens Fordringer, simpelthen har
fort Træskærekunstens Teknik og Virkemidler
direkte over i Plakatkünsten og derved har
skabt de den Dag i Dag mest beundrede »pic-
toral posters« i England: dels selvstændige Ar­
bejder, dels sammen med Pryde (under Fæl­
lesnavnet Brothers Beggarstaffs).
Normen for den moderne Plakat, som den
fremtræder efter det Gennembrud i tysk Pla­
katkunst, der for omtrent en Snes Aar siden
med et Slag omskabte denne principielt og
skaffede Tyskland Forerpladsen, er et interes­
sant Udtryk for to Bestræbelser, hvoraf den
ene er lige saa idealistisk som den anden er
praktisk.
Den moderne Plakats kunstneriske Bonitet
har allerede længe været sat under Kontrol af
Kunstvenner. Kritikere og ikke mindst af Kunst­
nerne selv. Man har længe erkendt dens Be­
tydning som en virksom Protest mod fabriks-
mæssig Fremstilling af Dusinvarer og som et
0Ä96TV
Vald. Andersen
62