65 / 120
Som Forholdene er i Øjeblikket, er
Borgmesteren for Magistratens 4de
Afdeling saa godt som eneraadende,
for saa vidt angaar de Sager, der be
rører Byens Udseende. Han kan spør
ge Stadsarchitekten, og han kan lade
være, ganske som han lyster, og han
kan følge Stadsarchitektens eventu
elle Indstilling eller lade være, ligele
des efter sit eget Forgodtbefindende.
Paa dette Punkt ligger Skavanken. Alt
afhængeraf, omdenpaagældendeMa-
gistratsafdeling ledes af en Mand, der
har den tilbørlige Respekt for de kunst
neriske Hensyn.
Vi tror med Sikkerhed at kunne gaa
ud fra at have det kjøbenhavnske Bor
gerskab bag os, naar vi paa dettes
Vegne fremsætter Krav om en Foran
dring paa det omhandlede Omraade.
Spørgsmaalet er blot, paa hvilken
Maade en Forandring skal iværksæt
tes. For saa alsidigt som mulig at faa
Sagen gjort til Genstand for Drøftelse,
har vi rettet en Henvendelse til en
Række af Medborgere med Anmod
ning om at fremsætte deres Anskuel
ser om Sagen og om den Maade, hvor-
paa Indførelsen af en offentlig Byg
nings- og Monumentcensur hensigts-
mæssigst lod sig gennemføre. Vi brin
ger nedenfor de første af de modtagne
Besvarelser.
»
Kgl. Bygningsinspektor. Architekt
T
h o r v
. J
ø r g e n s e n
:
At der ved Rejsningen af Sporgsmaa-
let »Offentlig Bygnings- og Monument-
censur« røres ved en Sag, som i det
stille har beskæftiget mange af Byens
gode Borgere, kan betragtes som gi
vet. At der tiltrænges en saadan Orga
nisme, viser sig stadig ved de Forsyn
delser, som begaas i Byens Gader og
paa dens Torve. Hvorledes Sagen lø
ses. frembyder imidlertid store Van
skeligheder.
Naar Sporgsmaalet hidtil ikke er
lost, ligger det mulig ikke saa meget
i Uvilje imod Sagen hos Kommunal
bestyrelsen som i. at det er meget van
skeligt at finde en Form for en saadan
effektiv Censur.
Borgerrepræsentationens og Magi
stratens Medlemmer kan ikke forud
58
sættes at sidde inde med særlige Kva
lifikationer til at dømme i kunstneri
ske Spørgsmaal, da de absolut ikke
er valgte med dette Hensyn for Øje;
det vil paa det givne Tidspunkt bero
paa enTilfældighed,om der sidder vir
kelig kunstforstandige Mænd i Kom
munalbestyrelsen. Man henvender
sig da — om man skønner det nødven
digt — til Stadsarchitekten. Om man
benytter dennes Henstillinger i det
givne Tilfælde, faar ingen at vide —
heri ligger ikke megen Betryggelse.
En bedre Ordning af Plakatsøjlerne
var sikkert resulteret ved en virkelig
effektiv Censurkomité. Tænk hvor
Frederiksberg f. Eks. har faaet en dis
kret, men rationel og smuk Løsning
af Plakatsøjlespørgsmaalet ved at op
stille dem ved Sporvognsstoppillerne i
stort Antal, fremfor Kjøbenhavn med
den underlige, planløse Henstrøen af
store Betonsøjler paa Torve og Gader.
Frederiksberg Kommunalbestyrel
se sender alle Byggesager, hvor der
fordres Censur, til et af akademisk Ar-
chitektforening nedsat Udvalg, og det
vides, at man saa godt som altid har
rettet sig efter dettes Kendelser.
Gentofte Kommune sender alle Sa
ger af kunstnerisk Interesse til et af
Sogneraadet nedsat Udvalg, bestaa-
ende af 3 kunstforstandige Mænd.
Kommunalbestyrelsen bør opfor
dres til at nedsætte et Udvalg, som
kan fremsætte Forslag til Formen for
en Censurkomité for Bygninger, Mo
numenter etc.
o
Grosserer
C
hr is tian
H
o l m
:
Stadens saavelsom Statens Styrelse
bør bestaa af Byens og Rigets viseste,
klogeste frie og uafhængige Mænd.
De maa have Borgernes og Folkets
Tillid, men derfor ogsaa Magten og
Ansvaret. Sagen og ikke Partiet skal
altid være Nr. 1. Indtil dette ideale
Maal naas, bør Løsenet i nærværen
de Spørgsmaal være: Ingen ind i Bor
gernes Raad og Stadens Styrelse, fø
rend han har aflagt Løfte om at ville
gøre sit yderste ogsaa for at bevare
og fremme Skønheden i vor By. Da
øves Censuren i første Instans af selve
Byens Borgere.
*