234 / 253
230
over ham som en Fader. Da Landgangen paa Rygen var under For
beredelse, glædede Montaigu sig over den ventede Sejr, men besvor ham
ikke at udsætte sit Liv; det er bedre at leve tyve Aar i Verden, skri
ver han, end hundrede Aar i Historien. I 1726-30 var Løvenørn Stift
amtmand i Aarhus og Montaigu var ham til god Nytte ved at sondere
Stemningen i Hofkredse og give ham sikker Underretning; en Tid var
det gode Forhold brudt ved en Forseelse fra Montaigus Side, men det
oprettedes atter kort efter Ildebranden. I de tunge Tider, der fulgte
paa, var Løvenørn ham en Trøster og Hjælper i Nøden; Tonen i
Breve, der er vekslede mellem dem i disse Aar, er meget hjertelig1)..
Montaigu var noget af en Digter, men hævede sig aldrig til den
sublime Lyrik. Hans digteriske Væsen har ingen særtegnet Karakter, han
er Hofpoet og Lejlighedsdigter i Tidens Smag, men en let og elegant
Versekunstner uden overdreven Svulst. Festprologerne fra den fran
ske Hofkomedies Tid og andre poetiske Arbejder samlede han Aaret
før sin Død, som det synes paa Opfordring af Wasserschlebe, der maa
have haft Medfølelse med den intelligente gamle Aktør, men Sam
lingen udkom aldrig2). Han havde nys, for at tildrage sig Herskaber
nes Opmærksomhed, udsendt i Trykken et Nytaarsdigt til den kgl.
Familie, „Pour le premier jour de l’année 1736“. Trykt i Montaigus
Tid er enkelte andre8), flere er sandsynligvis forsvundne i Aarenes
Løb. I Haandskrift findes foruden det tidligere omtalte Digt til Stor-
kanslerinden dels et Par Lejlighedsdigte: en Sonnet paa opgivne Rim
til Ludvig XIV og et Æredigt til Vibe, da han blev Universitetspatron
(1718), dels nogle historiske Digte: „Plainte de l’Église Catolique å la
révolution d’Angleterre“, „LaGlorieuse expédition des flottes combinées
d’Angleterre, de Hollande et de Suéde, contre celle de Sa Majesté
au Bombardement de Coppenhague l’an 1700“, samt et: „Epitre å
un des premiers Seigneurs de la Cour“4). Det sidste er det mærke
ligste og det mest omfangsrige. Det indledes med en Skildring af
Episoder fra den store nordiske Krig og munder ud i Ræsonneren over
franske Tilstande; den ovenfor anførte Karakteristik af Capion kan
tjene som Prøve paa dette Rimværk.
! ) Danske Saml. III, 28-43.
2) Brev fra Montaigu til Wasserschlebe af 14. Febr. 1736 og til ukendt
Adressat af 11. Oktbr. 1736; det sidste, der er trykt i Danske Saml. III,
43 f., kunde ogsaa være til Wasserschlebe.
3) Sml. Side 73 og 186.
4) Flere af Montaigus Poesier er meddelt af Chr. Bruun i Danske Saml.
(III, 44 ff., 279 f.), Digtet om Flaaden har han gjort opmærksom paa (smstds.
S. 385), medens det store Epitre h id til har været ukendt; det findes i UBK.
A ddit. 4to Nr. 293 y. Et Sørgedigt over Prinsesse Sofie Hedevig ( f 1735),
der tidligere fandtes i KBK., er nu forsvundet (sml. Gigas, Katalog over
det kgl. Biblioteks Haandskrifter III 2, S. 30).