232 / 253
228
Kredse, thi han omtaler i en Memorial af
1707
4) den franske Skribent
Bernard de Bovier de Fonteneile
(f 1757),
Nevø af Corneille, som en
af sine Slægtninge. Den gamle Efterretning om, at Montaigu var af
fornem Herkomst2), er altsaa ikke uden fast Støttepunkt.
A t han var en belæst og dannet Mand, har man et klart Indtryk
af. Latin var han hjemme i 8), Dansk derimod tilegnede han sig aldrig
helt; Navnet Tordenskjold vidste han ikke at gengive bedre end ved
„Tournesol“ 4) — hvilket viser, at han ikke forstod det. Hans Fransk
var yderst elegant, ordrigt men klart, og faa kunde som han turnere
en Kompliment. Mange af hans Brevskaber er smaa Mesterværker.
Han var en skattet Sprogmester, men Informationerne kedede ham;
det stille trælsomme Arbejde, den satte Stadighed var næppe hans
stærke Side. Han søgte
1707
forgæves at blive Fransklærer for den
lille Kronprins, og Posten ved Landkadetkompagniet, som han op-
naaede i Febr.
1714,
mistede han i Juni
1721,
fordi han ikke passede
Undervisningen; Uger og Maaneder igennem blev han helt borte5). I
de lange Mellemrum, da den danske Komedie var lukket, og i Aarene
efter Branden, havde han dog næppe andet at opholde Livet ved;
hans Pension var i April
1731
nedsat til
100
Rdl. og forhøjedes først
i Maj
1735
til sit oprindelige Belø b 6). Meget knappe var hans sidste
Aar, den bitre Nød staar at læse i en lille Billet fra Januar
1734,
skre
vet med rystende Haand, hvori Montaigu, der er i yderste Forlegen
hed, beder den unge, litterært og kunstnerisk interesserede Joachim
Wasserschlebe laane ham en Kurantdaler — un écu de six francs7).
Det havde været et smukt Træk, om Holberg havde gjort noget for
denne Mand, der havde staaet Fadder til hans Komedier.
Montaigu døde i København den
14.
Febr.
1737,
lidt over
75
Aar
gammel. Han overlevede sin Hustru, den fejrede Aktrice, der kun i
et kort Aaremaal havde faaet Lejlighed til at dyrke sin Kunst; hun
døde i sin bedste Alder i Foraaret
1736
(begr.
14.
April). En Efter
retning, der er opbevaret af Schwarz8) og oftere gentaget, gaar ud paa,
at Montaigu havde været gift en Gang før, men bekræftes intet Steds;
’ ) trykt i Pers. Tidsskr., ant. Bd., S. 75.
2) Schwarz i Lommebog for Skuespilyndere 1785, 2 13 f.
3) Af Montaigu haves franske Oversættelser af Poul Vindings latinske
Sørgetale over Dronning Ulrikke Eleonore og af Caspar Bartholins Oratio
i Anledning af Freden 1720 (sml. Danske Saml. III, 26).
4) Brev til Løvenørn af 18. Juli 17 16 (trykt Danske Saml. III, 30 f.).
5) Danske Saml. III, 46, og Pers. Tidsskr. 6. R. III, 75 og 77.
) RA. Generalpostamtets Forestillinger 1730-34, S. 70, og 1735-39, S.
14 5 ; Sjæll. Miss. 1736, Nr. 249.
7) KBK. Ny kgl. Saml. 4to Nr. 2 15 2 c.
8) Lommebog for Skuespilyndere 1785, S. 214.