231 / 253
227
Scait-il tant de Metiers? dira quelqu’un. Ah bon!
il les fera toujours, soit qu’il les sache ou non.
Ogsaa Holberg har i et Epigram foreviget denne „vor Tigellius,
hvis Billede Efterverdenen higer efter at forestille sig“ :
Vis tibi describam curatius hic Capionem,
Nostra nequit tantum pingere penna virum.
Omnis homo Capio, Mercator & Archimagirus,
Coctor, Decoctor, Lenoque, Caupo, Faber;
Alternis vicibus modo pauper erat modo dives,
Creditor heic cunctis, debitor ille simul,
Fidus amicus erat, sed rursus erat malefidus,
Quæ posuit Juvenis cornua, calvus håbet1).
Om det hele Galleri af Skikkelser, som er knyttet til den første
danske Skueplads, staar der en Glans af Fest og Farver. Men
det er ikke eget Lys, det er Refleksen fra Holbergs Lystspil. Per
sonerne i sig selv er ikke stort andet end Navne og Data, der endda
kun med Vanskelighed lader sig opsøge; ingen af dem har sat sig et
Eftermæle, hvorpaa der kan bygges en egentlig Karakteristik. Scenens
Kunst er jo flygtig og hører Nuet til, vi er ikke i Stand til at skønne
over, hvad de har formaaet at yde paa Teatret. Udenfor var det M en
nesker af Gennemsnittet, der faldt til Ro i smaa Embeder eller sank
ned i Folkets underste Lag. Kun i Montaigu træder der os en ejendom
melig Personlighed i Møde.
Men ogsaa Billedet af ham er usikkert og taaget. Hans Oprin
delse er uvis, hans personlige Forhold kan man ikke faa Rede paa
i Enkeltheder. Han er født den 6. Decbr. 1661“) og er saaledes kom
met til Danmark i sit 25. Aar. Den franske Moliéreforsker Monval
antager3), at han er Søn af Tragediedigteren Magnon, en af Moliéres
Venner. Det er rimeligt nok, at han i Virkeligheden hed M agnon4)
og at Montaigu var et Tilnavn, et nom de guerre, som Datidens fran
ske Aktører gerne bar, men andet end Navneligheden er der heller ikke
at bygge paa. Sikkert er det derimod, at han hørte hjemme i litterære
*) Epigrammatum liber I, LXIII. 1 Vilh. Møllers Oversættelse (Tilskue
ren anf. Sted): Du be’er, af Capion jeg et Portræt dig sender? | For ringe
er min Pen, at ham den skildre kan. | Alt er han: Købmand, Ko
og
Marketender, I Bankerotterer, Ruffer, Krovært, Haandværksmand. | Rig er
hver anden Dag og fattig han hver anden. | Han hver Mand skylder, ham
dog skylder og enhver. | Din Ven i Gaar, dig fjendsk i Dag. — De Horn
i Panden, | Han andre gav som ung, han nu som skaldet bær. ||
2) Aumont i Biogr. Lex. XI, 468.
8) Privat Meddelelse til Vilh. Møller (Tilskueren anf. Sted).
4)
I et latinsk Rejsepas kaldes han Renatus Magnon uden Tilføjelse at
Montaigu (RA. Patenten 16 91 14/s), ligeledes i en Tilførsel i den katolske
Kirkebog (Daab 10. Aug. 1688).