30 / 253
tyske og nederlandske Bander i Stedet for at holde fast Hoftrup1); f
Konceptet har der oprindelig kun staaet „nærværende Komedianter“ ,
medens „V ores“ er tilføjet over Linjen. I Efteraaret 16 75 var iøvrigt
baade Kongen, Dronningen og Prins G eorg i Leding og kom først
hjem Lille Juleaften efter W ismars Indtagelse og nitten Ugers Fra
væ r2). Men Enkedronningen, der var i København og holdt stort
Hof, havde med sin udprægede Sans for Skuespil let ved at syssel
sætte den tyske Trup.
En Omstændighed, som allerede Vilhelm M øller har fæstet Op
mærksomheden ved, kunde tyde paa, at Veltens Tilknytning til Dan
mark i det første Afsnit af hans Kunstnerliv har været af afgørende
Betydning for ham. Det var nem lig hos de sachsiske Kurfyrster, der
stod i nært Slægtskabsforhold til det danske Kongehus, at han siden
fandt Beskyttelse. Truppens Hovedtilflugtssteder var Dresden og Leip
zig, men jæ vn lig berejste den Tyskland, baade i Syd og Nord. Til
Danmark kom den ikke mere, mens Johan Velten levede.
A f Interesse maa det være et Ø jeblik at se lidt nærmere paa de
ældste Bestanddele af denne Komediantbande, der opnaaede saa stor
Navnkundighed. Den bestod i 1676, som det udstedte Rejsepas viser,
af fjorten Personer, et Antal som ogsaa senere var det sædvanlige
inden for Truppen, og en af Komedianterne, Gotfried Salzsieder, var
endnu 16 9 1, kort før Veltens Død, i hans Tjeneste*). Der var, som
det synes, kun to Komediantinder, da Kvinderollerne endnu sædvanlig
ageredes af yngre Komedianter. Anthoni Blum hørte (ligesom Johan
Velten) 1664 til M ichel Daniel Treus Bande og foruden denne var
Truppens bekendte Pickelhering Christian Jan ezk y samt Martin Händ
ler og Johan Wulf allerede 1666 Medlemmer af Carl Paulsens Trup4).
Veltens berømte Bande er saaledes dannet af Elementer fra disse to
Trupper, der begge jæ vn lig søgte til København, og det er aabenbart i
Norden, væ sentlig i Danmark, at Joh an Velten har vundet sine Sporer.
Ligesom de engelske Komedianter tidligst kan konstateres i Danmark,
saaledes dukker altsaa denne Vandretrup, der er det eneste Lyspunkt
i det syttende Aarhundredes tyske Teaterhistorie, meget tidligt op her
hjemme.
De tyske Vandretrupper maa antages i høj Grad at have befæstet
Interessen for dramatiske Forestillinger i Danmark. Snart tog Hoffet
J) Havde de tyske Komedianter været en fast lønnet Hoftrup, vilde det
have fremgaaet af Regnskaberne.
2) Extr. maanedl. Relationer Septbr. og Decbr.
1675
.
) Furstenau, Zur Geschichte der Musik und des Theaters am Hofe zu
Dresden I,
311
, Bolte, anf. Skr., S.
101
.
/) Copenh. Guarn.-Journ.
1664
,
16
. ’ April,
1666
,
16
. Septbr. Janezky
skrives her Scornetskee.
.
y
26