65 / 433
T id e n s T e g n ,
T
1 Folketingssalen en Afslutning fik,
Saa synes det, Venstres Storpolitik
Med alle dets Rumlerier.
I Skederne hvile de blinkende Sværd,
Og i Krogene høres kun hist og her
Uskyldige Skumlerier.
D et oprørte Vand, hvori Venstre fik sat
Sine Snører og Garn, er nu roligt og glat;
— E t Havblik efter Orkanen.
Paa Bølgerne drive den D ag i D ag
Fra Stormen endnu havarerede Vrag
Som Loven om A ssen s-Banen .
.•v:
Ja, Folketinget har skiftet Kulør;
Før
v a r
det for meget i Krigshumør,
Og nu er det næsten for fredeligt.
Forsvunden forlængst er den Tid, da man fandt
Vort Venstre næsten for interessant ;
Nu er det skam lidt for kjedeligt.
A \
Vi- C
D o g Tiden, som har saa meget opslugt/ *
^
Har heldigvis ikke helt faaet Bugt« ,,
&
Med den Skat, som i Venstre man ejer,i .
Skøndt
Z a h l e
er tavs
i
sin gejstlige .Dragt,
O g TANG har saa lidet, som han skal ha e sagt,*
Saa har
vi
Erstatning hos
B a j e r .
Han er just Situationens Mand,
*
En Republikaner af reneste Vand,
Der hævder sit Standpunkt udtrykkeligt.
Imod sit Parti er han konsekvent
Og har A p p a n a g e r og saadant erkjendj
For noget højst vederstyggeligt.
Men ak, hans «Gruppe» er ikke i
T il saa meget som blot en halvandet!
.'At samle omkring Programmet.
Den Styrke, Partiet for sin har kaldt
/
Er
to h a l v e B ajere, a lt i a lt;
Jo, Skæbnen er højst uforskammet.
«Partiet» fik ikke synderligt Held
Med at slaa Appanage-Loven ihjel,
Skøndt Villien laa klart nok for Dagen.
Derfor stemte det jo, skøndt med taarekvalt Røst,
Og drukned sin’ Sorg og fandt sin Trøst
Paa Bunden af « Kv i n d e s a g e n * .
F ra B y r a a d sm ø d e t
i X - h o r g .
XV .
I Byraadets Gaarsmode be-
ø k
handledes Sagen om det uventede
J k , Udfald af Folketællingen.
/*
Borgemesteren
meddelte For-
i n d s a m l i n g e n , at han i Hast havde
sammenkaldt den til'd e tte over-
ordenlige Møde for at udtale
JU\
sine Betænkeligheder i Anledning
af det uheldige Resultat af Folke-
,tællingen i X—borg og for om
m uligt at træffe Foranstaltninger til at forebygge et lig
nende i Frem tiden. Det vilde være de tilstedeværende
bekjendt, a t Folketællingen i X—borg havde givet det
Resultat, at Byen nu har 3950 Indbyggere imod 4001 i
1870 (Rore). 1 10 Aar havde der altsaa i Byen ikke blot
ikke været nogen Forøgelse af Indbyggerantallet, men
Staden talte 51 brave Medborgere færre end i 1870 i sin
Midte (stærkt Røre). Köm man først ind paa dette Skraa-
plan, vilde Følgen sandsynligvis bliVe, at Byens Befolkning
i Løbet af mindre end 5 Decennier vilde uddø (overorden
ligt Røre). Dette var en alvorlig Sag, som han skulde
henstille til enhver Fam iliefader, og som han bad For
samlingen nøje at overveje.
Materialist
Svedskelsen
havde selv været fraværende,
da Folketællingslisten kom til hans Hus; og saa havde
hans Kommis skrevet paa den, og han var ikke uden
Mangel paa Begavelse (Latter). Nej, det var han
ikke,
for han var oplært fra Barn af, og hvad han vidste, det
vidste han; og det laa til Familien, for han havde en
kjødelig „iBrodér paa fædrene Side, Faderen var nemlig
anden Gaüg gift, der var falden igjennem til Student,
men soi$, dajp an ikke ,havde Mangel paa Understøttelse,
ikke havde, kUnnet drive længere og derfor var bleven
noget ppa* ef ; Kontor..- Og denne Kommis skrev godt
for sig og\ogsaa for andre, og han skrev selv Bønderne,
naar de ikke betalte, men han havde kun den Fejl, at
hap ingen Tegn br^g^e, og store B o g sta ^ r kunde han
ikke, for det havdd hans Fader ikke haft Raad til, og
han læste smukt, og tid t laeste han højt, naar de sad
hjemme om Aftnen og ikke var ude, og han læste Vers
. saadan, at Ingen skulde tro an d it, end; det var Prosa, og
det var jo Kunsten. Men han havdé kun den Fejl, at
.han somme Tider læste galt,¿.og -det havde han ogsaa gjort
paa Listen, for en gammel ^Tjenestepige, der gik levende
om derhjemme, havde han skreven for dødfødt (Latter).
Ja ,'d e t var underligt, og det havde han først erfaret
nylig; men naar man altsaa trak hende fra, blev der kun
j:
50, . og det var d,og et*-|nére rundt Tal- Og m jaske det
varigaaet flere paa lignende eller en anden Maade, som
v^t%niere forskjellig.
farmester
Svendsen
trode, at man m aatte sige, at
havde gjort, hvad han kunde, naar man hørte, at
de 10 Aar havde ferøget sin Fam ilie med sex vel
skabte Drengebørn, hvoraf de to var en Pige.
Kjøbmåftd
Sørensen
havde af Aviserne set, at Folke
tællingen i Sorø havde givet det Resultat, at Byen nu
har 1410 Indbyggere mod 1397 i 1870, altsaa kun en
Forøgelse af 13 Indvaanere: 13 v a r e t uheldigt Tal, og
dobbelt uheldigt, naar det betegnede den tiaarige For
øgelse af Indvaanerne i en By, der oven i Kjøbet havde
et Akademi og altsaa skulde antages i en særlig Grad at
være Sædet for Dannelse og Udvikling. Men kunde dette
kaldes Udvikling, og vidnede det om Dannelse, at forøge
Folkemængden med et Tal som 13, der af alle civiliserede
Nationer var vist ud af Talrækken og ansaas for at være
dødbringende og uheldvarslende! Det var dog en Trøst