S_Punch_1880

k jB r e v f r a V e stin d ie n .

--T4?'4' •*

Kjære Massa

au k t

Hk \uuW Thomasni e l s en . Dem vær

Niggers goe Ven! Dem ikke

jfe^gjgpifP

hvid Mand.

Dem kulørt!

J ia s s a

Sank t

Thomas-

n i s s e n ' cg Massa Be rg

h t"

komme hare over til Nigger.

~ « r i

Tagre

Massa Schelde med.

alle tre drikke

‘

megen

Bum! Drikk al hvid Mands

gamle Bum med stakkels sort Nigger. Gnaske Sukkerrør

med Nigger! Dem lav Fyrværkeri af hvid Mands

Plantager. Dem tag osse Massa Tauh e r med.

Massa Tauhe r heller ikke hvid Mand. Ham

;

sort.

Blie allesammen K.aptainer med trekant Hat, har

Skjort og Bumflask. Dem syng: Hip o hip o hip

o hej! Dem myre alle hvid Mand paa Øen. Nigger

meget godmodig! Nigger

, gjøre ikke Fortræd uden

Nigger drukken Bum.

Nigger drikke megen Bum!

Dem prøv Nigger-Familieliv! Dem Jaa sexten sorte

Koner. Dem tag Massa F i s c he r og Massa D r achr

mann med. Nigger gjøre Stads af Massa Dra ch -

mann! Vi put Gubernør Gar d e i Stikker/ad! Vi

ruil ham ud til Hajer. God Bid for Massa Haj!

Dem tag' M assa\B randes med. Massa B ra nd e s

studere f r i Kjærlighed hos Nigger! Måsse fr i Kjær-

lighed blandt Nigger.

Dem tag D a s s av i s med!

Mange Nigger ved, D a s s a v i s ! 'D as'savis meget

sort.

Vi allesammen Massa S a n k t Th omas 

n i e l s e n , Massa B e r g

Massa Schelde, Massa

Tauhe r , Massa Fi s c h e r , Massa Df a chmann ,

MassaBrandé s, Massa Da s s o v i s og MasSa Ni gge r

tag hverandre i Haand, dans rundt og syng;.

Oh tjingeling Thommassa! -u

Ij8fo

Drik ud vor Kalietassa;

Oh tjingelingelingeling!

■v iM

■

Hvid Mand faar IngentingF

»’

B i l l y . Pompe j us .

rystet Busk.

den gode Kjøbstad

Nibe

^ ,

Var Kommers og evigt’Sjov,

i . l i

Busk

han vilde

Estrup

gribe

tC*il

^er

®ru(*Paa ^et k°v

'Og gav Provisoriet

L idt for slemt paa Hovedet.

^ 7 /

■ ■

Ft>r han sa’e til Folkets Masse:

•Estrup

har gjort Grundlovsbrud!

Han har brækket Statens Kasse

Op og taget Mynten ud!

Folkets Dom gi’er mig nok Eet,

Men?

Provisoriet.»

Dog en anden Lovv

Nibe

............ Retten har, og den er strix,

Derfor kom

Jens Busk

i Knibe

Slemt med sam t^ifr Portemenix.

Tungt, at samme blev et let

Offer for Provisoriet.

Stakkels

Jensl

trods Folkedommen

Loven, var dig inte blid!

Var ^ u blot i Tinget kommen

Med råin Nibelungenlied,

Havde- man vist ej saa let

, Faaet Dig for Nibe-Ret.

f Dødsfald.

A t min elfkede D&tter

eonarda

F a l k , født

jø rnso n

efter i længere Tid at s have været plaget af R o f e n, Tirs

dagen* den iode Februar l

o er afgaaet ved Døden under

et Anfald a f W a t t e r f o t i Benpiberne efter

Dages haarde

Lidelser, bekjendtgjøres herved førgeligit for hendes efter

levende Venner og Veninder.

'i—,

3. Sjørnson.

Som $agt saa gjort. Det var en hel Slagterbutik, og

her lugtede af ra at Kjod, som bloddrypj$pde hang der-"

inde. Unge, Svinehoveder, der ikke havde kjendt gamle

Dage og gafnle Svinetryner, der havde kjendt u n g e Da g e ,

saas rundt om. Store Grisetarrae var stoppede med hakket

Præstekjød; Kapellanmørbrad og Degnekoteletter hang

Side om Side

;

og massakrerede Gejstlige, Digtere, Journa

lister og Storborgere laa parat til at forvandles til Bankekjød.

•Nej, saa hellere lige lukt ind ind i

Georg Brandes

,»

tilstod Studenten , og det skulde han ikke gjort. For han

var der strax. Hille den brændende Kant af en varm

Jødekage 1 Hvor der saa ud! Den frie Tanke stod her som

Ypperstepræsten i det Allerhelligste og ofrede Dr. Paludan

for hele Slægtens Synder; men den store Forsoningsfest

var det ikke. I Krogen stod en forskruet Hjernekiste,

som

Taine

havde lagt Beslag paa, Der lugtede fælt af

Paludans Blod, og denne Duft, blandet med den af Sort-

og Hvidløgn gjorde Studenten saa konfus, at han udbrød:

»Nej, maa jeg saa bede om

Drachmann!•

Og strax var han inde i hans Ho’de med de Lars

Krusede Lokker. I Loftet saas et Billede af Digteren,

der, som en Narkissos spejlede si^ ” f'gfne Værkers Vand;

Væggene vare dækkede af Spejle, og midt paa Gulvet sad

det. Draehmannske Jeg og undredos over sin egen Storhed,

mens det saa sit Billede til alle Sider.

«Nej,» stønnedé Studenten fortvivlet, «lad mig saa

hellere faa

Gersons

beskedne Hjærne.» Og saa var han i

en Bernestue, hvor en Del Smaaunger savlede og kravlede,

mens de sang en Vise om Herman Bang.

«Nej, saa dog hellere

Edouard Brandes

/• tænkte

Studenten; og han stod i det tykkeste Bælmørke, som

ikke var til at hitte ud af.

«Aa,» hviskede han, »saa gid jeg sad i Ho’det paa

D a s s - A v i s e n s

Redaktør

!•

Der var ganske tom t, Hjernen var formodenlig paa

en Generalforsamling. Kun en stor Spyflue summede om

derinde og satte sin Spy paa Alt.

•Hjem og i Seng,» raabte S tud en ten; og saa laa han

i Sengen og drømte, at han var

Herman Labangs

Pen

og dansede

St. Veitsdans

i N a t i o n a l t i d e n d e s Kjæl-

deretage.