S_Punch_1880

66 / 433

59
for X—borg, a t ogsaa andre Byer kande opvise et til­
nærmelsesvis lignende Resultat. Men der m aatte gjøres
noget, specielt for Ungdommens legemlige Udvikling. Han
havde fornylig atter været Vidne til en af disse Scener,
der saa tid t forefaldt paa hans Vej, og som gav ham et
sørgeligt Indblik i Menneskeslægtens ødelæggelse. Han
havde nemlig forleden set to Friskoledrenge mishandle
en tredie, som de tegnede med en dertil indrettet sort
Prop i Ansigtet, medens de med Kridt havde overstreget
den Del af hans Legeme, der dannede Overgangen fra
Benene til Ryggen, og med disse Prydelser lod de den
grædende Dreng gaa gjennem Byens Gader (Røre). Hvem
kunde betvivle, a t en saadan Dreng for tidlig vilde se sin
Ende! Det bedste Middel til Ungdommens Udvikling var
en Børnehave, hvor barnlige Lege og opmuntrende Ord af-
vexlede med en let Belæring og ikke for let Næring (Bifald).
Vinhandler Lang om talte det Faktum, at man tidli­
gere langt hyppigere saa den bekjendte Drueklase hæn­
gende rundt i Gaderne; nu var det anderledes, da selv
Vinhandlernes Antal var formindsket. Man havde klaget
over, at hans Rødvin ikke havde den samme Bonitet som
tidligere, da Konkurrensen var større og han solgte mindre ;
men hvor var dette ogsaa muligt, naar Vinen blev solgt
uden af faa Tid til at blive alag ret k Han havde taget
Hensyn til sine Kunder, og lige 6aa /lidt som han solgte
Landmænd, d. v. s. Bender, ædelv Via, „solgte han Adels-
mænd, d. v. s. dannede Folk, L andvin/ Bønder var vant
til tynd Rødvin, eller højst en let Gammelvii^ men vilde
ikke kunne taale en fyldig Bordeaux, men det kunde jo
hændes selv den Bedste, at man gav en Flaske god Vin
bort til en daarlig Kunde, for ikke at sige en Bonde, der
ikke kuude goutere den. — Hvorvidt en Børnehave vilde
kunne forøge f. Ex. Vinhandlernes Antal, det ansaa han
for tvivlsomt.
Skomager Kruse kunde ikke forstaa, at der kun vat
51 Mennesker mindre i Byen end for ti Åar siden eller
kun 50, naar man regnede Svedskeisens dødfødte Pige
fra. For der døde jo Mange i Byen, og der m aatte da
være død flere end 50 i Løbet af 10 Aar. Han kjendte
da i det Mindste fem Skomagere, 3 Svende og næsten 1
Dreng, d. v. s. som næsten var Svend, men døde i det
samme, og de var døde i de 10 A ar; og han havde kun
en Svend, som ikke paa Grund af Døden havde skiftet i
den Tid, men det korn nu ikke Sagen ved. En Børnehave
var smukt, syntes han; og han skulde gjerne levere billigt
Fodtøj dertil, for han gjorde særligt i Børnesko, som en­
hver Forælder kunde faa til at voxe i eller ikke, cg han
sørgede altid for én Ting med Skoene, som var vigtigt
for Børnene, og det var, at de ikke blev for snevre over
V risten; for det var slem t, og han kjendte En, der en
gang havde traadt fejl af den Grund. Og et Fejltrin i Barn­
dommen føltes i hele Livet; men det kom nu ikkv Sagen ved.
Prokurator Justesen vilde ,blot henlede Forsamlingens
Opmærksomhed paa Folketællingen i Varde, der havde
fremvist det Resultat, at der var regnet 200 for mange
med. Han vilde foreslaa, at disse 200 blev lagt til i
X—borg, saa kunde Hr. Sørensen spare sin Børnehave
med Keglebane og Beværtning. — Mødet hævet Kl. 9 Va.
7(imbi:eve
til
Fætter C h r i s t i a n i Nykjøhing.
V I I .
Nu er al Ting atter stille,Og de bolde Stridsmand synes
Puste for en Stund at ville,
Ej der tordnes mer og lynes,Selv den sidste FlojtetrilleTav paa Nørregade hist.
Lad os pudse nu vor Brille,
Granske ud, fra hvilken Kilde
Stammer al den Kiv og Tvist.
— Husker C h ris ta n Du, at sidst,
Da Du skrev, Du dig beklaged'
Over Drengene, som plaged'
Dig foruden Ro og Rist,
Og en skummel Tvivl Dig nagedt
Om, at slet Du kun opdraged'
Præstens tvende Poder vist.
Du var theologisk trist,
Hos Dig selv med Sorg opdaged’
Mange Mangler Du og Brist,Særlig sgntes Du at ane,
At hvad mest Dig skorted' paa,Var fornemlig «det Humane »,
Som ej rigtig for Dig laa,
Det, med Taalmod at formane
Et Par Lomler, vilde, raa,
Dovne, trodsige fra Smaa;
Skondt Du havde faaet for Vane
Aldrig Bornene at slaa,Dine Fingre ofte kløede,
Naar Du J e n s og S o ren saa
Præstens bedste Æbler rane;Og naar saa Du traf de sode
Børn med Dine Stinkadores,
Som i lange Drag de node,
Følte Du, dét nødig 'gjordes
Dem en Gang at lære mores;
Men de lo ad stræng%Miner,
Efterabede Dine Skænd, ., . .
Kasted' rgadne Appelsiner •<
Ad Dit Vindue ind min Ven. -
Det var «evig Grin og Spændl*
Tidt Du saa til Stokken hdn, ,
Men — del stred imod Princippet /
Ofte stod Du dog paa NippetTil at slippe det igjen, ..‘-V: y
—i Kjæré, Slip1et l ,
Thi maaske det kunde hænd%
At vi netop her har fundet ■V- ^
Losning paa en Tanke bundet, -‘
Fundet punctum saliens
Og tillige Raad for Andet.
Kast «Humaniteten» væk,
Hvorpaa al den Logn er grundet
Hvorfra Soten er oprundet,
Som os Alle slog med Skræk!
Naar vi forst for den er læns,
Er alt Meget, meget vundet/Tag Din Stok og giv forst J e n s
Dygtig Strambux/ smid saa S o ren
Med en Lussing ud af Doren,
Det er ikke «Spænd og Grin •
— Nej men det er Disciplin!
D is c ip lin ! 1 alle Dren
Burde Ordet raabes ind/
Ej »d e t unge D a n m a r k s » Sind
Bliver mer manerligt, forend
De som BornFaar, som Kur for Blæst og Vind
Lidt af denne Medicin.
Bort med alt det Foleril
Al den affekterte TudenOm, at der er noget i,
At en Dreng faar over Snuden,
Denne Hylen op, fordiFyren har faaet En paa Tuden/
To af tre, ja ni af ti
Djenge bli’er ej Mænd foruden
Et Par Rap paa Agterhuden/
Det er det, den unge Slægt
Næsten rent har maatlet savne/
Derfgr. har den Undervægt,
Liden Kjærne, megen Avne;
Det er derfor, at hver Knægt
Hoanlig ler ad store Navne,tinge Krager, unge Ravne
Ejende ikke til Respekt,Vingen fik de aldrig stækt.
Dé/som stred ved I d s te d kjækt,
De, som slog ved F r e d e r ik s s ta d ,
De;'der hist paa D y bb bl s Skanse
Vandt de dyre Heltekranse
Med. Bloddraaber paa hvert Blad,
Altid.' E t de kunde sanse,
feiv naar Fjenden Kugler spyede,
Pligt for All det var a t l y d e /
Rundt om saas Granater danse,
Bomber springe, Ingen flyede,
Ingen spurgte: Hvorfor staa vi
Stille her, og hvorfor gaa tn
Ikke bort, og hvorfor maa vi
Netop staa paa denne Plet?
— Lyde. det er just den Lære,
Som os atter frem skal bære,
Frem til Sandhed, Lys og Reti
Sæt i Pligten Eders Ære!Bank Du kun den Sætning; kjære
Christian ind i Jenses Krop,
Lad « Humaniteten* være.
Det er blot den rene skæreHumbug mod et Nakkedrag,
Mod tre, fire regulæreVelanbragte Rottingslag
Paa Hr. Sørens stramme Bag.