69 / 433
62
Fra L ite r a tu r en s O v erd r ev .
'¿ W i i
A ^ U l i
Et af «den frie Tankes» Kjendemæjpjier
Er en bestandig Blæsen i Trompeterne
Til Krig paa Kniven mod Avtorlteterhf,
'Xy
$
Mod Tro og —• Love væbner man B e r sæ r^ .^
Af »Skolen» forud domfældt hver en Klerk er;
Apostlene, Martyrer og Asketerne
Maa dele Kaar med Moses og Profeterne,
Med Ma r t e u s e n s Ethik og Grundt vi gs Værker.
Men, hvad der er det fine ved Historien,
Er, at mån villig skjænker sine egne
Avtoritetsrang, ja selv Martyrglorien.
Slig Adfærd la’er sig ikke let betegne.
Man kan just ikke kalde den for logisk,
Men snarere, maaske, for
sj
h
-J
J
:
'
' ‘
Hvad'p
7
vel^Tolcrance ? — Et forsvundet
Og banlyst fænomen i Danmarks Land!
— Lufteo. er kval$ af Kætterbaal og Brand
Fra Hallandsaas tø, skraas for Kattesundet!
Bag en kinesisk Mur har Folket blundet,
Og intet Fakultet bjtev bragt i Stand
Paa Frue Plads for de halvanden Mand,
Som Drachmann siger, Br and e s her har fundet.
Forfulgt og spottet bli’er semitisk Dygtighed,
Selv Brande s bliver jaget i Landflygtighed,
Og hvis er Skylden? — P l oug s og Pe t e r Ha n s e n s l
Ja, her bli’er sagt, der gaar ej Røg af Brandes,
Hvis ej han brændte sig paa det, søm fandtes
I Meyers Lexikon! Føj for al Landsens!
„L y k k e n s K a lo sk e r “ ,
V e x l e n d e U d f l u g t e r .
'V"
^
•
1.
«¿¿i
Cognac — Snefog - - Klint —
Herman Labang
— Abemaike
—
Schandorph —
Kapellanmørbrad —
Georg Brandes
—
Jødekager —
Drachmann
— Jeg —
Gerson
— Børneitue
—
Eduard Brandes
— Bæl mørke —
Dass-Avisen
— Spyflue
— St. Veitsdans.
V i d u n d e r l i g t ! I I I
Studenten havde lige hentet sin Gevinst fra Frem
tidens Lotteri, en Portraitmedaillon, og gik med denne i
en Pakke under Armen. Det var Aften og Lyset skinnede
saa lokkende op fra Vinkjælderen, at han m aatte derned
og mildne en Sodavand med en lille Cognac. En gammel
Jode, med den for denne Race ejendommelig elskværdige
Ansigtstypus, fik Interesse for ham og lod ham paa en
aldeles uintereseret Maade traktere sig, medens han sam
tidig skjævede til Pakken. Saa brød Studenten op og gik
iMen at bemærke Jodens skadefro Miner og uden at fele,
i/.,. . •*
at Pakken h&vde faaet en anden Form og var bleven
tungere. ~ Han kæmpede sig gjennem Stiéfoget hjem paa
s itf^ jre is e og lagde nu først Mærket,vJ;%jPakken, lukkede
den^op-, bg‘ Ihndt et Par gamle ^M bslei*. Der laa en
,-Sed(l$SjH Taaen paa den ene; han r u lle d ^ e n op, der stod:
•Den, der' skiller sig ved disse KalpSker^: er Gud strafte
mai en
for det er Lykkens K af& kerf som den evige
Jøde har solgt, da han havde lavet,sig et1Par, der var
bedre.«
^ 4 * •
•Jovist,» sagde Studenten, »nu kommer vi strax!»
Men han stirrede dog paa Kaloskerne^og til sidst ud
brod han med K l i n t : »Aa, man
altid probere.» Og
saa tog han Kaloskerne paa,
«Naa,» sagde han, «hvis I nu kan bringe m ig noget
Sted heu, saa bring mig, — ja, hvorhen? — jo, lige ind
i Hovedet paa
Herman Labang
.»
Og saa var han der. Pladsen var indskrænket, og
der saa ud som i en Theatergarderobe; en lille Tællepraas
lyste m at over de falmede Dragter. Her hang et Harle
kinskostume ved Siden af en Jean de Fran§e-Dragt, der
stod en Brix ved Siden af en Lapsestok, en Abemaske og
en Digterdito laa paa Gulvet, der var aldeles ubehøvlet.
Der var skrækkelig kvalmt, og Lyset osede.
»Nej,» slap det ud af Studenten, «saa hellere ind i
S c h a n d o r p h s Ho’de.«