77 / 433
70
To Bver,
vre i Petersborg, Czarernes By,
Kinder nok «Friheden* endelig Ly:
Der kan man gjere alt, hvad man vil,
L i’esom der slet ingen Knut var til.
Selv Politidirektøren i Staden
Kan man faa Lov til at myre paa Gaden
Og slippe helskindet fra’et forvist
Dersom man blot er «Nihilist*. ,
Ja selv i Kejserens Vinterpalads
Har man den frieste Tumleplads.
Hele F ustag er af Dynam it
H a r deres H ersker de tilbragt frit.
At lægge Miner ned i hans Kjælder
Er for de Herrer kun Bagateller,
hø
Og det maa prises endda som et Held,
At kun hans Livvagt blev slaaet ihjel.
t ø
^ Nej saa er Livet dog her mere blidt,
Skondt vi dog ogsaa har det lidt frit.
Oppositionen er ikke saa hvas
Oppe i Tingets Wintherpalads.
A i
dens Meriter man rolig har sluttet,
At den h ar ikke opfundet K ru d tet; —
N aar skulde den værp n aaet saa vidt,
At den forstod sig paa Dynamit?
Nej, den befatter sig kun til vort Held
Med at slaa L>ve og Tiden ihjel.
=§ Og man des værre den indrømme maa,
Det Myrderi forstaar den sig paa.
Ingen imellem St. Croix og Neva’en,
Enten han saa drikker Hum eller Thevand,
Mægter at aflive Tiden med Glans
Saadan som Rigsdagen her til Lands.
Nu har den hendrevet Maaneder fem
Og har slet intet bedrevet i dem;
Endnu den stakkels Finanslov er ej
Kommen en Gang den halve Vej;
Og som et Vidne om den Menage
Vil man i Slottets Kjælderefage
Li’esom St. Petersborgs Politi
Barestens finde — et Trykkeri.
Her er dog Status slet ikke saa trist
Som mellem Nihilisterne hist.
Selv O le C h r i s t e n s e n lever dog vel,
Skøndt han blev slaaet moralsk ihjel.
Ellers har Venstre for Højres Had Ro;
Intet forstyrrer selv T a u b e r s Madro;
Og hvis nogen om Rystelser spaar,
E r det vist A s s e n s-Plader, han slaar.
V ed Kaffen .
Fru Sørensen
. Ja Tak søde Fru Schrøder det
er virkelig en dejlig Kop Katfe i Dag, og jeg kan
godt drikke en lille Taar endnu, hvis De har mere,
for De skal ved Gad ikke skjænke paa igjen for min
Skyld, og nu skal jeg en af de første Dage hen at
probere Lauritsens nye Kaffehandel paa Amagertorv,
fordi man skal jo prøve Alt og vælge det bedste og
det bliver da vist en hel Kafferkrig mellem ham og
Gamæl, dersom han nu vil byde 200,000 Kroner for
hver gal Bønne maa finder og nu skal vi bruge endnu
mere i vores Husholdning end før siden Sørensen er
ved at gaa ind i Totalafholdenhedsforeningen, som
han var til forberende Møde i forleden sammen med
Frits Grønbæk, der har faaet øjnene op for at Børste
væsenet er mere morsomt end egenlig uddannende for
Aanden og ogsaa især ikke for Legemet, og de kom
jo da først hjem Klokken tre, for stakkels Sørensen
„ L y k k e n s K a lo sk e r .“
V exlende U d flu g ter.
I I .
Herman und Dorothea — Anno
2380
— Tankefrihedsstøtten
— Det Levisonike Aaletorv —
Flora Paludanica
—
St. Georg — Simple Biiletsjovere — Begavede Jøder —
Fiskermalkerade — Sydvest —Mammuthknokler — Kloaken
— Morgengnavet — Fanden — Svin — Spark — Recepter
Nationaltidenden — Torik — Hi-Ha-Herman 1
A l d e l e s u h ø r t I I I
Studenten havde læst de klassiske Værker «Herman
and Do r o t h e a » .og Herman Labangs »Vexlende The-
maer»; og vexlende «Herman og Dorothemaer« gjennem-
stremmede hans Tanke, da hans Øjne faldt piaa KalOBkerne
eg hans Fødder i dem.
•Ja, er jeg gaaet Glip af min Portrætmedaillon fra
•Fremtiden«, sagde han henvendt til Kaloskerne. «saa skal
I til Gjengjæld vise mig et Portræt af Fremtiden. Før
mig for Ex. 500 Aar frem i Tiden!»
Og saa stod han Anno 2380 paa den store Vesterbros
Passage. Han saa efter Frihedsstøtten, den var borte;
men i dens Sted knejste Tankefrihedsstøtten med
O. Bran
des
'
Buste paa Toppen, ongiven af Statuer af
Pingel,
E. Brandes, Schandorph
og
Drachmann,
hvilken sidste
stirrede mod den dybe Esromsø, «aldrig, aldrig trøstet.»
Han kom derpaa til det Levisonske Aaletorv, opkaldt eftéi
en bekjendt
Dr.
Levison, der i den Grad havde lagt sig
efter Aal, at det var bleven Pinden til hans Aalekiste.
Omkring Torvet strakte sig en ringformet Plaine, fyldt
med en blomstrende
Flora Paludanica.
Han saa nu først, at en usædvanlig Mængde Menne
sker strømmede gjennem Gaderne og erfarede, at det var
den Dag, da D i g t e r e n Dr a c hma n n s k u l d e g r a v e s
op, 500 Aar efter h a n s L e v e t i d , og at der i den
Anledning var Fest paa Theatret til Minde om Drach-
manns uskrevne og uopførte Stykke, for hvilket han i sin
Tid havde faaet Digtergagen. Samtidig bemærkede han,
at alle Folk, formodenlig i Dagens Anledning, bar deres
Hat, som de vilde. Han skyndte sig af Sted ind paa det
ny Kongens Nytorv, midt paa hvilket der stod en Bronce-
gruppe, forestillende St. Geor g, de r kæmp e r me d
Dr a g e n Pa l ud a n .
Han naaede Teatret tidsnok tii at faa en af de