86 / 433
79
D o n j u a n g og Fru
Erhart Hansen
var bleven syg og
Fru
Keller
ogsaa og Froken
Rosenstand og
begge Frøken
Skoverne
var forkjelede
og Jastrov og Simonsen
og
Skram
ligesaadan, og saa sang
Brun
D o n j u a n g og
Yalborn
L e p o r e 11 o og de andre var allesammen Debutanter og
de var i Spidskjole og Damerne i Hvidt ligesom i Peter-
silieforeningen; Fbrdi man lagde ingen Vægt paa Kome
diespillet; Mere. Men kun paa Sangen; Som Petersen blev
saa forskrækket over, at han gav et Hyl fra sig; Og
vaagnede. Men var nedtrykt og jammerfuld. og blev ved
at spørge, hvordan det gik med
Simonsen
; Som jeg
kunde berolige ham med at jeg havde lige set ham i
sidste Agt af Mi nj o n g; hvor han saa meget gemytlig ud
og skulde vist ud paa Skydebanen og være Fuglekonge;
Bagefter. Fordi han havde den store Guldkjæde om Halsen;
Som han har. Hvad der beroligede P etersen; Saa han
faldt i Søvn; Og kommer sig nok. Saa vi faar ikke rød
Plakat; Af den Grund,
S ø n d a g d. 2 9 d e F e b r u a r . R e g i m e n t e t s D a t
te r . Petersen er Rikkevallesendt nu. Og bedre; men dog
skrøbelig. Og havde nær faaet et Tilbagefald i Fredags
Middags; Da de prøvede Svenskeren i Minjong. Fordi det
var altfor deiiigt; For hans Nerver, som ikke kan taale
den Slags Lyd. Men den nye D atter vi har faaet under
Sjæfens Regimente har virket oplivende paa ham; Saa
iaftes, da jeg gav ham hans Kamelte, siger han ganske
fomøiet: Hør Severine, ham i Fædrelandet er kanskeBesens
ikke saa rundtosset allieveller for vel har Fru
Levinson,
som var vores kjæreste Datter, forlat F anen, hun har
svoren til saamange Gange optrædende kun nu i Kjole
og Slæv og fornemme Særkeler men
Augusta Skov
holder
nok Regimentet ilive og naar nu Sjæfen kan hværve nogle
Rekruter ovre i Sverri som denne Hr, Yestberg og Fru
Østberg
som Annersen skal have foreløbig aa saa en
Frøken Sydostermann og en Hr. Nordwestermann til Ko
rets Forstærkelse aa Dublering af
Simonsen
aa
Skram,
saa
kan vi kanskesens holde skandinavisk Opera aa Katte-
konsert de sex Gange om Ugen med rød Løgte aa
Dagge-
hjem
om Sendaen, Altsammen til Kassens Florering aa
Skandinavismens Udbedring aa det vil jeg sove paa. Hvad
han gjorde strax. Og Malle Knallerup og jeg gik til Vat
for at se hans Haand og hans Hoved, som er godt; men
gamm elt; Hvorfor det komiher ikke i Dagbogen; Men i
Loses
Avis; Med Billede.
h ø r j o e n Gang; og han maatte give Maaneskinspartiet, saa
nødig han vilde. D et var ju st Fuldmaane og Ehlers saas
over hele Maanen; med Skræk saa Maanebeboerne ham,
paa Grand af Maanens Mangel paa Atmosfære, svulme
op til en frygtelig Størrelse. Han vilde tale, men kunde
ikke; paa Maanen falder ingen andre Ord end M eteor.
Man besluttede at dræbe ham ved Stjerneskud; han antog
mer og mere Kngleform og var sikkert bleven forvandlet
til en af Maanens Biplaneter, hvis han ikke i det Samme
havde ønsket, at han sad i Kjøbenhavns bedste Café.
Strax var han hos å Porta paa Kongens Nytorv, hvor
Værten til sin store Forbavselse saa en Herre komme
farende ned fra Loftet og raabe paa Spejlæg i vilden
Sky, — et Syn, han e h l e r s ikke var vant til. Den An
komne trak Kaloskerne af og vederkvægede sin Borgmester-
mave. Men nu vilde Skæbnen, at Dr. Levison den Aften
ikke sad hjemme og skrev Artikler mod Dr. Paludan, men
derimod nod en Gjenstand paa samme Café. Da han
skulde gaa, tog han Fejl af sine egne og Lykkens Kalosker,
og med disse paa gik han ud af Døren. Han tænkte na
turligvis paa Morgengnavet. Enhver Dansk ved nu, hvor
ledes Morgengnavet ser ud, men da rimeligvis ogsaa nogle
•Økonomien leve!
Kommer kun enhver især
Hid til vor Kommune!
Skjønne Rariteter der
Lader sig til Syne.
Magistraten har med Glans
Vist, at den har medfødt Sans
For Økonomien:
Jo, den kan nok li’e’en.
Til økonomiens Gavn
En Forvalter har man,
Christensen
saa lød hans Navn,
Og han var en rar Mand,
Han var ikke, det er vist,
Hvad man kalder Kommunist,
Som vil alting dele,
Nei, han tog. det hele.
Og da den Ting blev ham klar,
At man her ei stræng er
Med Kontrol og ikke har
Øje paa hver »Fenger»,
Sa’e han: »Der er noget i
Den Slags Stadsekonom i!
Den skal nok berige
Mig og mine Lige.»
Og da ingen Sjæl stak ned
I hans Regnskab Næsen,
Fremmed’ han i Ro og Fred
Byens »Rednings»-Væsen.
»Reddet» har han stort og sm aat;
Men til sidst det gik ej godt!
Ak, han gaar til Grunde!
•Reddes» ej han kunde.
Nu han slaas moralsk ihjel
Som en lumpen Snyder,
Det er allenfals et Held
For hver Skatteyder:
Nedig vil han, som bekjendt,
Af med sine tre Procent,
Naar med dem man skalter
Som en slig Forvalter.
Ikke-Danske læse disse L inier, maa vi give en kort Be
skrivelse. Morgengnavet kaldes den store Bærmefabrik,
der ligger skraas for Synagogen, med Udsigt til Dass-
Avisen. Fabrikken er skilt fra Gaden ved de Jernstænger,
bag hvilke Bestj'reren har tilbragt 3 Maaneder af sit Liv.
Dr, Levison kom her forbi. Men mørkt og lukket var
her; saa onskede han, at han havde Hovedet indenfor
Stængerne og i det samme gled det hurtig igjennem.
Jo. han havde rigtignok faaet Hovedet indenfor Morgen
gnavets Gitter! Det var en slem Situation. Alle Drengene
fra D a s s - A v i s e n kom lobende for at se Dr. Paludan be
arbejde ham, idet han gned hans Ryg med et dertil ind
rettet Nummer af D agbladet; der var lige saa stort Til
lob som til Brandes’s Forelæsninger, og den arme Levison
følte nogle skrækkelige H o v e d s t r ø m n i n g e r . »O, gid
jeg laa i min Seng!» sagde han. Og saa laa han der,
idet han ved sig selv besluttede, at han aldrig mere vilde
have noget med Morgengnavet at gjore; det var slemt for
Morgengnavet. Bedre gaar det for den nationale T idende:
— — — Herman Labang bliver altid klassisk, saalænge
han skriver der, og det ser jo ikke ud til, at han vil
høre op med at skrive!