S U N D O R P H S H U S
hun må sikkert regnes som den tredie kvindelige vineddikebryg-
gerske på stedet. Hans Pay døde 30. december 1777, kun 39 år
gammel, og enken, der kun var 25 år, stod alene med to små børn.
Hendes velstående broder støttede hende, men hun kunne ikke
klare forretningen alene og indgav derfor en allerunderdanigst an
søgning om, at hendes afdøde mands bevilling til at handle med
urtekramvarer måtte gå over til hendes tilkommende mand, da
»jeg savner Indsigt og den rette Bestyrelse«, hvorfor »Næringen
daglig aftager, saa at et nyt Ægteskab er uomgængeligt fornødent«.
I slutningen af året 1778 (21. december) fandt brylluppet med
Søren Christian Sundorph sted.00 Han hed egentlig Søren Christen
sen, var født i Nørresundby, hvor hans fader var fisker. Han antog
navnet Sundorph efter byen, forandrede Christensen til Christian
og begav sig i foråret 1761 i en alder af 17/2 år til København,
hvor han kom i condition hos brødrene Peter og Ole Møller, der
havde kontor i huset Ved Stranden, nuv. nr. 12. Hans kone havde,
da hun kom til København, tjent i nr. 14, hos købmand Gust-
meiers enke, hos hvem broderen Andreas dengang var ansat.
En måned efter vielsen løste han borgerskab (18. januar 1779),
og samme år fik han »Privilegium til at forhandle alle Slags Tobak
ker samt selv at skære Snus-Tobakker«. Handelen udviklede sig
både i det store og i det små med forskellige slags varer, der ikke
hørte til urtekram, og han drev til sidst en temmelig vidtløftig
vekseltrafik og havde skibsparter, så den Sundorphske handel hver
ken før eller senere har haft så stort et omfang. Det var navnlig
the, han handlede med, men også varer som porcelæn, sukker,
rabarber, nanquin, tørklæder etc.
Omtrent på den tid da slottet overfor i februar 1794 ned
brændte, kom Sundorph til skade med sit ene ben, det udviklede
sig til rosen og endte med hans død 5. oktober 1794- Atter stod
Mette Christine som enke med alle dertil hørende vanskeligheder,
1T7