168 / 587
Glarmester-Zunft
157
Straf derfor. Kom det frem, at en Svend havde været
Kammerat med en Dreng, var en Bøde ham vis. 1725
straffes en Svend saaledes med at bøde en Ugeløn, fordi
han har spillet Kegler med en Dreng, og 1727 straffes
en anden Svend, fordi han har staaet paa en Vogn
mellem nogle Drenge.
Lærlingetiden var lang, som Regel fra 4—6 Aar, og
man vil derfor kunne forstaa, at Overgangen til Svende
klassen var en hel Befrielse, som alle saa hen til med
Glæde. Det var som at forvandles fra Træl til et frit
Menneske den Dag, da h a n af Mesteren højtidelig »løs
gaves« eller, som det hed, blev »losgesprochen« og over
givet til Svendene, hvad der skete i en Forsamling af
Mestre og Svende for aaben Lade, hvo r de sidste blev
anmodet om at lade h am vederfares, hvad enhver ærlig
Svend er vederfaredes. Svendenes Fo rmænd , Bøsseskaf
ferne (die Biichsenschaffner), takkede og lovede det,
hvorpaa der blev fastsat en bestemt Dag, hvor hans
Svendeøl (Gesellenbier) kunde drikkes. Dette Svendeøl,
som iøvrigt ikke indsk rænkede sig til 01 alene, holdtes
som Regel i en Mesters Hus, der havde nogen Indtægt
deraf. I et enkelt Tilfælde ses Svendeøllet at være betalt
af Mesteren, fordi h a n har tilladt sin Dreng i Læretiden
at gaa med Ur, Støvler og irsk Hat, »hvorved der har
manglet Respekt for Svendene«. Den bestemte Dag mødte
da den unge Svend (Junggeselle) i Svendenes Fo rsam
ling. Der blev forespurgt, om nogen havde noget imod
ham at erindre, og var dette ikke Tilfældet, holdt den
ældste Bøsseskaffer en Tale til h am paa Tysk, der lød
saaledes, efterat »Gruss«en var fremsagt:
»Med Gunst sam tlige Svende! Anledningen til vor Samm en
kom st i Dag er, at velæ rede Hr. Mester N. N. har forestillet
os sin forhenvæ rende Læredreng, nem lig N. N., og da samme
har udstaaet sine Læreaar og forhold t sig, som det sig egner og
anstaar en ærekær Læredreng, sam t forfærdiget Svendestykke,