De københavnske Gilder
og
deres Grundejendomme
439
I
Christopher af Bayerns
S tadsret af 14431) blev det
bestemt, at saavel det tyske som det danske Kompagni
og alle Embeder, o: Haandvæ rkslav og skellige Gilder og
Sam fund, som af Alder havde været i Staden, skulde vælge
deres O ldermænd med Slotsfogdens og Borgmester og
Raads Billigelse, og at de samme Myndigheder havde Ret
til at afgøre, om Gilder eller Sam fund var Byen nyttige
eller skadelige, og eventuelt forbyde og ophæve dem.
De Lav, som blev ophævede i København i 1296, var
formodentlig navnlig E d s 1a v, thi det er dem, der u d
trykkelig nævnes af Æ rkebiskop Jacob E rlandsen, men
saasnart Lavsdannelsen var bleven tilladt, opstod sikkert
ogsaa i denne By de »h ø j e s t e G i 1d e r«. Det er hævdet,
at en By sædvanlig ikke rumm er to Gilder af denne Art.
For Københavns Vedkommende er dette ikke rigtigt, idet
der fandtes saavel et S t. K n u d K o n g e s G i l d e s om et
S t. E r i k K o n g e s G i l d e .
Sk raaerne og de øvrige Dokum enter for disse Gilder
er ikke bevarede for Københavns Vedkommende. Dette
er for saa vidt beklageligt, som m an derigennem vilde
have faaet fyldige Oplysninger om Gildernes E jendom s
forhold og Medlemmer; men m an kan med fuld Føje gaa
ud fra, at disse G ildeskraaer i Indho ld h a r svaret til L an
dets øvrige »højeste Gilders«.
Der foreligger nem lig B rudstykker a f en St. Knud
H ertug G ildeskraa fra 1231, der viser, at den er affattet
af flere Gilders O ldermænd, sam lede i Ringsted. Den 7.
September 1256 var 18 Knudsgildeoldermænd samlede i
Skanør. St. Eriksgildets Sk raa fra Kallehave henviser til
en lignende O ldermandsvedtagelse a f 7. September 12662).
Det synes herefter, at bortset fra de Æ ndringer, som
Hensynet til Gildets særlige Skytshelgen krævede, h a r
')
K. D. I, Nr. 127.
2) C. Nyrop: Danm. G. o. L. I. Nr. 4, 6, 7, 10.




