447 / 587
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
4 3 5
der havde skænket en Gildehal til Gildet i A b b o t s b u r y
og gav Gildet dets Skraa. Købmandsgilderne (gilda mer-
catoria) nævnes i de engelske Kongers Købstadsprivile
gier allerede fra det 12. Aarhundrede; de synes at være
ældre end Privilegierne, og hver By havde sit Gilde.
I D a n m a r k spillede de f r i s i s k e K ø b m æ n d
en betydelig Rolle i det 9. A arhundrede, og vore ældste
Købstæder, R i b e og H e d e b y , h a r utvivlsom t deres Op
rindelse fra de frisiske Købmænds Markeder. Det synes
derfor uundgaaeligt, at det frisiske Gildevæsen ogsaa maa
være blevet ind fø rt til disse Byer i tidlig Tid og derfra til
de øvrige Købstæder, efte rhaanden som de opstod.
Den frisiske og vesttyske Indflydelse paa Gildevæse
net i Norden spores ogsaa i S i g t u n a r u n e s t e -
n e n e , der taler om F risernes Gildebrødre, og i S a x e -
g i 1d e g a d e n i L u n d , hvor de tyske Købmænds
Gildehus m aa have ligget allerede i tidlig Tid.
Denne frisiske P aav irkn ing m aa saa meget desto let
tere have kunnet finde Sted, som m an igennem H v irv in
ger og Fostb rød relag ikke stod fremmed for de Begreber,
der var Gildernes Kærne. Netop T ilknytningen til de fra n
kisk-frisiske Fo rho ld gør det fo rklarligt, hvorfor Gilde
væsenet i D anm ark var fast fo rbundet med Købstæderne,
og at det ældste danske Gilde, der kendes, netop fandtes
i Hedeby.
Det er forøvrigt rimeligt at antage, at Forbindelsen
med Eng land i Knud den Stores Dage ogsaa h a r h a ft In d
flydelse paa Udformningen af Gildevæsenet i Danm ark.
Knud Lavcird
havde været O ldermand for det saa-
kaldte H e z 1a g h i Hedeby, og dets B rødre hævnede i
1134 han s Mord p aa Kong Niels. I Slesvig Bys ældste
S tadsret nævnes G ildebrødrene som E d s b r ø d r e , f r a-
t r e s c o n j u r â t i.
Ligesom
Olaf Kyrre
fo rand rede Hvirvingen i N i d a-
r o s til det »mikli gildi«, saaledes er vel ogsaa i D an