443 / 587
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
431
bægret«, o: Bægret til Brages Æ re; han skulde modtage
det, aflægge Løfte og siden d rikke af Bægret. Derefter
skulde han ledsages til det Højsæde, som hans F ader
hidtil havde haft. Han var da kommen til ret Arv.
Disse Festskikke var saa indgaaede i Folkets Liv, at
de bevaredes efter Kristendommens Indførelse. Minde
bægrene til Guderne blev afløst af Bægre til Guds og
Helgenernes Æ re, og Arveøllet blev til S j æ 1e ø 1. Og da
skulde, som Gulathingsloven siger, »Folk indbyde den
Præst, som de køber Messe hos, og indbyde ham i det
ringeste selv tredie«.
Det berettes om
Olaf Tryggvesen,
at den hellige
Mar
tin
af
Tours
kom til ham i Drømme og sagde til ham :
»Det h a r været Skik og Brug i L andet som saa mange
and re Steder, at m an giver 01 og indvier Bægre til Thor
og Odin og de øvrige Aser, n a a r m an holder D rikkelag
eller Gilder. Men nu vil jeg, at Du skal ind rette det a n
derledes ved Fest og D rikkelag, n a a r M indebægre skal
drikkes, saa at den tidligere Uskik kan afskaffes. Men
Du skal nævne til Minde med Gud og h an s hellige Mænd
mig i første Række.«
Ved det store Gravøl, som
Svend Tiugeskæg
holdt for
sin F ader
Harald Oormssøn
(B laatand), blev der ogsaa
efter gammel Sæd d rukk e t Mindebægre. Første Dag d rak
Kong Svend sin F aders Minde. Men da det var drukket,
skulde alle Mænd drikke Krists Minde. Det tredie var
Mikaels Minde. Det blev ogsaa d rukket af alle Mænd.
Man ser, hvorledes Hvirvingsskikken fastholdtes saa-
vel i Norge som i D anm ark , og hvorledes der var en jævn
Overgang, ikke et sk arp t B rud mellem den gamle og den
nye Tid.
E t andet Forhold, som var k a rak teristisk for den
no rdiske Oldtid, er F o s t b r o d e r s k a b e t . Det blev
indgaaet u nd er visse symbolske Ceremonier. Fø rst løs
nedes et P a r lange Græstørv, saaledes at de ved den ene