446 / 587
4 3 4
De københavnske Gilder og deres Grundejendomme
navnlig at tvinge Gilderne ind under kirkelig Kontrol og
omdanne dem til kristelige B roderskaber.
Men lykkedes end disse Bestræbelser i H jem landet,
da kan der næppe være Tvivl om, at Samm enslu tnings
trangen havde et u h ind re t Forløb hos de frank isk -frisiske
Købmænd, der netop paa den Tid drev deres storstilede
og dristige Handel paa Nabolandenes Kyster.
Den rejsende Købmand var efter Datidens Opfattelse
en retsløs Mand i fremm ed Land. Købmændene rejste i
F lok og Følge, i H andelskaravaner, og under disse F o r
hold m aatte det i egentligste F o rstand være en L ivsbe
tingelse for dem at staa solidarisk i hele deres Fæ rd.
Hvis Gildevæsen og Fostb roderskab noget Sted var til
trængt, var det netop hos disse Købmænd eller merca-
tores. Den Beskyttelse, som den enkelte m aatte savne,
kunde den sam lede Skare lettere opnaa hos de frem
mede Fyrster, baade h an s Tilsagn om F red p aa Marked
og Rejse og om M arkedsrettigheder og Retshaandhævelse.
Ved at danne et Gilde, hvis B rødre stod solidarisk, med
særegne Købmandsvedtægter, kunde de fremmede opnaa
større Handelsfordele hos de indfødte Købmænd og Kun
der. Men h a r disse Synspunkter været gældende paa M ar
kederne, da h a r de sikkerlig ikke h a ft ringere Vægt for
de Købmænd, der blev Borgere i Torvebyerne, og som
dels optog Handelen med Omegnens Bønder, dels ogsaa
med de fremmede tilrejsende Købmænd.
Tydeligst viser Udviklingen paa dette Om raade sig i
E n g l a n d 1), hvor der paa hjem lig Grund, men u tv iv l
som t ogsaa under frank isk -frisiske Købmænds P aav irk -
ning, opstod talrige Gilder, saavel gejstlige Gilder som
Købmandsgilder. At de Danske i Eng land følte sig
hjemme i hele denne Udvikling, frem gaar b land t andet
deraf, at det æ ldste bevarede G ilde-Dokument fra ca. 1045
netop ang a a r en Sjælegave fra en dansk Mand
Urky,
*) K. Hegel: Stiidte u. Gilden. I, p. 19 flg.